Det rådgivende panel skal give RCØ mulighed for at få et bedre indblik i jeres oplevelser og meninger om behandling og udstyr. På den måde kan vi styrke dialogen mellem RCØ og jer.
Du tilmelder dig ved at udfylde det korte spørgeskema, som vi linker til nederst på siden. Det fungerer som din tilmelding til det rådgivende panel på RCØ.
Hvad bliver du spurgt om?
Når du tilmelder dig det rådgivende panel hos RCØ, vil vi indledningsvist bede dig om personoplysninger i form af alder, køn, om du er patient, pårørende eller respiratorisk hjælper, type af behandling og om du, eller din pårørende, har respiratorisk hjælperhold, samt hvilken region du bor i. Vi bruger oplysningerne til at målrette vores undersøgelser, så de spørgsmål vi henvender os med, er relevante for dig. Derudover vil vi bede dig om dine kontaktoplysninger.
Når du er tilmeldt det rådgivende panel, vil du løbende blive inviteret til at deltage i diverse undersøgelser. Undersøgelserne kan for eksempel handle om test af nyt udstyr, hvordan du oplever en type af respiratorisk behandling, og hvilke ønsker du har til udstyret.
Det er frivilligt at deltage
Din deltagelse i det rådgivende panel er altid frivillig. Der er intet krav om, at du deltager hver gang.
Sådan behandler og opbevarer vi dine oplysninger
De oplysninger, du giver os ved tilmelding og i de efterfølgende undersøgelser, behandler vi fortroligt. Det betyder, at oplysninger om dig som enkeltperson ikke bliver udleveret eller brugt til andre formål, og at man aldrig vil kunne identificere enkeltpersoner i resultaterne af vores undersøgelser.
De oplysninger, som vi gemmer om dig, er din e-mail, fødselsår, køn, type af behandling og om du har respiratorisk hjælperhold. Vi bruger bl.a. disse oplysninger til at undersøge, om panelets sammensætning passer med den generelle sammensætning af brugere tilknyttet RCØ. Læs mere om Region Hovedstadens persondatapolitik
Tilmeld dig det rådgivende panel
Følg linket og udfyld spørgeskemaet, så tilmelder du dig RCØ's rådgivende panel