​Hvis du skal sygemeldes helt eller delvist

Inden du sygemelder dig, kan det være nyttigt at tænke over, hvordan din arbejdsplads skal involveres.

Du kan på forhånd gøre dig tanker om, hvad du vil oplyse, hvordan du kontakter din arbejdsplads m.m. Måske har du ikke lyst til at fortælle, hvad du bliver behandlet for. Måske ønsker du fuld åbenhed omkring din situation. Ligegyldigt hvad må din arbejdsgiver ikke spørge dig om, hvad du fejler. De må kun spørge om, hvilken betydning sygdommen har for dit arbejde.

Sådan fungerer en lægeerklæring

Under din sygemelding kan din arbejdsgiver bede dig om at skaffe en lægeerklæring, som din arbejdsgiver skal betale for. Der er forskellige muligheder:

Friattest

Din arbejdsgiver kan kræve en lægeerklæring (friattest), hvor din læge blot bekræfter, at dit fravær er forårsaget af sygdom. En friattest skal angive lægens navn, virksomhedsadresse og eventuelle speciallægetitel. Arbejdsgiver kan således blive opmærksom på, fx hvilken afdeling du er tilknyttet, når der skrives en friattest. ​

Varighedsattest

Er du funktionær, kan din arbejdsgiver efter 14 dages sygdom bede om en varighedsattest (i flg funktionærloven). Her udarbejder din læge et skøn over, hvor længe du vil være sygemeldt. Ifølge helbredsoplysningsloven må din læge ikke skrive, hvad du fejler. ​

Mulighedserklæring

Din arbejdsgiver kan også forlange en såkaldt mulighedserklæring. Formålet er, at du sammen med din arbejdsgiver får afklaret, hvordan du eventuelt kan fortsætte med at arbejde, også selvom du er syg. Din arbejdsgiver har ret til at indkalde dig til samtalen, og du har pligt til at deltage.

Hvis du ikke kan møde op på grund af din sygdom, kan I tale sammen på telefonen. Under samtalen gennemgår I, hvordan sygdommen eventuelt begrænser din mulighed for at arbejde. I skal også tale om der er ændringer i dit arbejde, der kan gøre, at du på trods af sygdommen kan arbejde helt eller delvist igen.

Den ene del af mulighedserklæringen udfylder du og underskriver sammen med din arbejdsgiver. Den anden del udfylder din læge på baggrund af en samtale med dig. Her vurderer lægen, om arbejdsforholdene og eventuelt ændringer er hensigtsmæssige i forhold til dit helbred. Denne lægeerklæring giver du herefter til din arbejdsgiver.​

​Din indtægt under sygemelding

At blive sygemeldt kan gøre din økonomi usikker. Derfor er det vigtigt at få afklaret, om du fortsat får fuld løn under din sygdom, eller om du får sygedagpenge m.m. Højeste sygedagpengesats er 4.695 kr. om ugen (2024 satser).

Fuld løn

En del lønmodtagere får fuld løn under sygdom. Når du har været syg i 30 dage, får arbejdsgiveren dækket den del af udgiften til din løn, der svarer til din sygedagpengesats. Der vil i den forbindelse blive oprettet en sygedagpengesag i din kommune, hvor kommunen vil bede dig om at levere oplysninger, deltage i møder mv.

Sygedagpenge fra kommunen

Hvis du ikke får fuld løn under sygdom, kan du eventuelt få sygedagpenge fra din kommune fra første sygedag. Betingelsen er, at du ikke kan arbejde på grund af sygdom og opfylder beskæftigelseskravet i Sygedagpengeloven. Kontakt din kommune og hør nærmere om, hvad du skal gøre og om frister, eller læs mere på borger.dk

Arbejdsløs

Hvis du modtager arbejdsløshedsdagpenge, skal du på din første sygedag melde dig syg i din a-kasse og jobcenter. A-kassen vil efter 14 dages sygdom stoppe udbetalingerne af arbejdsløshedsdagpengene, og du kan i stedet få sygedagpenge. Det er det samme beløb. ​

Kontanthjælp

Hvis du er på kontanthjælp, skal du på din første sygedag melde dig syg til dit jobcenter. Du får det samme beløb, mens du er syg

Selvstændig erhvervsdrivende

 Hvis du er selvstændig erhvervsdrivende, kan du som udgangspunkt få sygedagpenge efter to ugers sygdom. Beløbet afhænger af din indtægt. Hvis du har tegnet en sygedagpengeforsikring, kan du få sygedagpenge fra enten første eller tredje sygefraværsdag. Du skal anmelde sygefraværet til kommunen via Nemrefusion.

Legater

Hvis du har en lav indkomst, kan du søge forskellige legater.

• Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen har mindre legater. Ansøgningsskemaer kan hentes på deres hjemmesider. Du kan også finde andre legater ved at søge på nettet eller bruge legathåndbogen.

• En anden mulighed er Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), hvor mange mennesker, der var lønmodtagere 70´erne, sparede penge op. Dette beløb kan udbetales, hvis du er ramt af livstruende sygdom m.m.

Se mere på LD´s hjemmeside​​

Mange har en forsikringsdel i deres pensionskasse, der kan give økonomisk kompensation, hvis du bliver syge.

Forsikring ved kritisk sygdom

Forsikringen giver mulighed for at få et beløb udbetalt, som regel omkring 100.000 kr., hvis du har en af de sygdomme, der er omfattet af forsikringen. Pengene får du typisk efter et par uger. Beløbet er skattefrit.

​Forsikring ved tab af erhvervsevne eller invaliditet

Forsikringen består af et månedligt beløb, som kommer til udbetaling, hvis du opfylder betingelserne. I nogle pensionskasser er der mulighed for udbetaling allerede efter tre måneders sygemelding. Hos andre stilles der krav om, at du skal være varigt uarbejdsdygtig m.m. Nogle pensionskasser udbetaler uafhængigt af, om du samtidig får løn – andre kræver, at du ikke får løn.

I din årsoversigt fra din pensionskasse, som du kan se på pensionsinfo.dk, kan du se, om du har dækning ved kritisk sygdom og tab af erhvervsevne.

I årsoversigten ligger alle dine pensionsoplysninger samlet. Hvis du vil vide mere om selve betingelserne, kan du finde oplysninger på din pensionskasses hjemmeside eller ved at kontakte pensionskassen.

Privat sundhedsforsikring

Hvis du har tegnet en privat sundhedsforsikring, kan du få mulighed for at komme hurtigt til behandling på et hospital, få hjælp til psykologbistand eller til udvidet fysioterapi og genoptræning.​