Corona kan have indflydelse på din aftale på et hospital i Region Hovedstaden

På grund af forholdsregler i forbindelse med corona-situationen er det desværre nødvendigt at lave om på hverdagen på hospitalerne. Det betyder bl.a., at langt de fleste ikke-akutte undersøgelser og behandlinger bliver sat i bero i en periode. Du kan derfor opleve, at din aftale på hospitalet bliver udskudt, varetaget af andre eller at vi laver din aftale om til en konsultation over telefon eller video.
Du vil enten blive kontaktet over telefon eller modtage et brev fra den afdeling, du er henvist til, hvis din undersøgelse eller behandling bliver udskudt. Som altid vil du modtage breve på eboks.dk/borger.dk eller i din postkasse, hvis du ikke modtager digital post. I brevet vil der stå, hvem du skal kontakte, hvis din tilstand forværres, og hvordan du kontakter afdelingen, hvis det er nødvendigt.

Så husk at holde øje med brev fra hospitalet.

Læs mere om hvilke patientrettigheder, som er sat i bero fra den 19. marts 2020