Gå til hovedindhold

Klinisk diætist

En klinisk diætist kan hjælpe med at vejlede om kost og ernæring i forbindelse med sygdom. Fx om energi- og proteinrig kost, men også om mere specielle kostformer.​

​​​​​​​​

Hvad er en klinisk diætist?

En klinisk diætist kan vejlede dig og dine pårørende om kost og diæter med udgangspunkt i din sygdom og dit helbred. Diætvejledningen kan være med henblik på et ønske om at øge vægten, specielle diæter eller ernæring gennem sonde.

En klinisk diætist er specialiseret inden for de patientgrupper, som er tilknyttet hospitalet. Hver diætist har derfor sin daglige gang på én eller flere afdelinger.

Vejledningen er baseret på den nyeste forskning og med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger på ernæringsområdet.

Henvisning til klinisk diætist

For at få vejledning hos en klinisk diætist kræves en henvisning fra den afdeling eller det ambulatorium, du er tilknyttet.

Du kan fx henvises, hvis du:

  • vejer for lidt, er småtspisende eller har brug for ekstra ernæring udover afdelingens sædvanlige kosttilbud
  • har en sygdom, hvor kosten spiller en central rolle, fx diabetes, kræft eller sygdomme i mave/tarmsystem, hjerte eller nyrer.
  • har behov for ernæring i anden form end mad, fx igennem sonde eller medicinsk ernæring.
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden