Foto: Professor Kjeld Schmiegelow og læge Ulrik Stoltze er to af de forskere, der står bag den nye genforskning, som kan betyde en revurdering af screeningen for visse typer børnekræft.
Naturen har gennem evolutionen gjort livet hårdt for alle de forandringer i arvematerialet, der medfører dødelig børnekræft. Generne er kun i lille grad blevet overført til de næste generationer, og tilbage er en overraskende lille mængde genetiske variationer for børnekræft. Det viser en ny undersøgelse fra et videnskabeligt samarbejde mellem Rigshospitalet og Broad Institute of MIT and Harvard, som er blevet udgivet i det ansete videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Forskergruppen har som de første fundet en kvantificerbar måde at påvise den genetiske evolution af generne. De har analyseret genetiske data fra over 4.500 børn med kræft og mere end 140.000 voksne. Samlet har de undersøgt millioner af varianter, og studiet viser, at gener forbundet med børnekræft har været underlagt betydeligt selektionspres gennem evolutionen.
Med andre ord har gener, der øger risikoen for børnekræft, ulig vores arvemateriales typiske gen, meget få genforandringer. Groft sagt fremstår generne mere intakte gennem generationer netop på grund af deres forbindelse til en sygdom. Det forklarer førsteforfatter Ulrik Stoltze, som er læge ved Afdeling for Børn og Unge og Klinik for Genetik på Rigshospitalet. Han driver klinikken for børnekræftscreening på Rigshospitalet.
- Vi identificerede 85 gener forbundet med børnekræft, og de viser en markant lavere grad af varianter, der ødelægger genets funktion, end hvad man normalt ville kunne forvente. Vores resultater tyder derfor på, at disse gener har været under stærkt selektivt pres gennem evolutionen, siger Ulrik Stoltze.
Ny kobling mellem genforandringer og sygdom
For de fleste børnekræftgener var antallet af mutationer blandt den almene befolkning meget lavt; præcis som forventet. Dog fandt forskerne seks gener, der ikke viste denne tendens, og det sår en fundamental tvivl, om netop disse gener giver en nævneværdig ekstra risiko for at udvikle kræft i en ung alder. Ulrik Stoltze uddyber:
- Vores studie åbner op for, at vi på en ny måde kan koble genforandringer med genetisk sygdom, for eksempel på kræftområdet. Hvis vi mener, at et gen er forbundet med børnekræft, så kan vi gå tilbage i menneskets nuværende genpool for at lede efter de skadelige varianter af genet. Hvis de alvorlige varianter i dette gen mangler i genpoolen, er det en form for indikation på, at det kan spille en rolle for børnekræft.
Undersøgelsen giver også indsigt i forskellene mellem børnekræft og kræft hos voksne:
- Meget overordnet kan man sige at kræft hos børn adskiller sig fra kræft hos voksne på en række centrale punkter. Med denne artikel kaster vi lys over endnu en sådan grundlæggende forskel, nemlig at børnekræfts genetik er underlagt langt stærkere evolutionær udvælgelse, end det vi ser ved kræft hos voksne, forklarer Ulrik Stoltze.
Kan ændre screeningen for børnekræft
Ifølge Ulrik Stoltze åbner denne undersøgelse døren for nye tilgange til forståelse og forebyggelse af børnekræft. Ved at se på børnekræft gennem et evolutionært perspektiv kan man måske bane vejen for mere effektive forebyggelsesstrategier, der kan redde liv, forklarer han.
- For mig er det også vigtigt, at vi kan undgå unødige sundhedsinterventioner, såsom rutinemæssig screening og unødig bekymring hos patienterne. Dette er en balancegang, der introduceres med det nye helt sub-subspeciale præventiv børneonkologi. Helt konkret har vores nye evolutionære tankegang ført til, at vi nu revurderer behovet for screening af børn med risici for visse typer kræft. Dette kan ændre hverdagen for mange af de børn, jeg ser i Klinik for Børnekræftscreening, siger Ulrik Stoltze.
Forfatterne bag undersøgelsen understreger, at der stadig er behov for yderligere forskning for fuldt ud at forstå de genetiske og evolutionære faktorer, der påvirker børnekræft.
FAKTA:
Læs mere om arbejdet i Klinik for Børnescreening