Tid og sted
Torsdag den 23. maj kl. 9.30–10.00
Bodil Eskesen Centret, indgang 6. Glostrup
Alle er velkomne. Ingen tilmelding nødvendig
De fleste børn bliver booket til MR skanning med fuld narkose, fordi det historisk har været en lang undersøgelse at ligge stille (min. 30 minutter). Herudover kommer tid til proceduren omkring anæstesi.
Da fuld narkose er en relativ ressourcekrævende procedure med faste, fuldt narkosehold, opvågning og tid i skanner på minimum 1,5 time, er det et dyrt set up i kroner og tid. Samtidig er det også et stort indgreb på barnet, hvis det kan gøres enklere og hurtigere.
Med ny AI teknologi kan vi nu skanne op til ca. 50 % hurtigere. Og vi kan som noget nyt tilbyde film under skanningen. Det har haft en stor effekt på antallet af skanninger, der bliver gennemført.
Sidst men ikke mindst, har vi en børnegruppe, som har dedikeret sig til opgaven og som virkelig byder ind i børnehøjde.
Alt dette tilsammen er blevet til projektet Mini Moco. På den lidt længere bane rækker projektet hen mod Mary Elizabeths Hospital, hvor vi har et håb om at have taget flere nye tilbud i brug til gavn for det enkelte barn.
Du kan møde

| Katja Hansen, radiograf i Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet
|

| Mette Irlov Groes, radiograf i Afdeling for Røntgen og Skanning, Rigshospitalet
|