Tid og sted
Torsdag den 23. maj kl. 10.30–11.30
Testhuset, foran opgang 5. Blegdamsvej
Alle er velkomne. Ingen tilmelding nødvendig
Hvis vi skal lykkes med at håndtere de udfordringer, som er i sundhedsvæsnet i dag og i fremtiden, er vi nødt til at fordele ansvaret på flere hænder end ledernes.
Men hvordan griber vi opgaven an som ledere, og hvordan får vi medarbejderne med på rejsen? Hvilke rammer skal vi skabe? Hvilke gevinster kan vi opnå? Og hvornår er det svært?
To erfarne ledere fortæller om deres erfaringer med medarbejderinvolvering og medledelse.
Cheflæge Eckart Pressel arbejder med at skabe selvstyrende teams og tværfaglige stuegangsteams. Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde om fælles opgaver og at øge trivslen.
Og cheflæge Helene Westring Hvidman uddelegerer ledelsesopgaver til medarbejderteams med henblik på at forankre forandringsledelse i organisationen og ikke kun hos lederne.
Du kan møde

| Eckart Pressel, cheflæge på Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital
|

| Helene Westring Hvidman, cheflæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital
|