Gå til hovedindhold

​​​​​​​

Tidligt Hjemmeophold til nyfødte (THO)

Til fagfolk: Tilbud om Tidligt Hjemmeophold til børn med korrigeret gestationsalder over 34 uger.​

Beskrivelse: 

Tilbud om tidligt hjemmeophold til børn med korrigeret gestationsalder over 34 uger, som fortsat har behov for sondeernæring indtil amning/flaske er etableret. Ved tidlig hjemmeophold passer forældre selv deres for tidligt fødte i hjemmets vante og trygge omgivelser, mens barnet stadig får ernæring gennem sonde.Familien får også besøg i hjemmet af neonatalsygeplejerske. 

Årsagen til påbegyndt hjemmebehandling: 

Tele-THO understøtter den tidlige familiedannelse i hjemmet i rolige omgivelser. THO letter overgangen fra hospital til eget hjem og giver større kontinuitet i det præmature barns patientforløb.

Praktiske informationer: 

Familien får udleveret tablet og vægt. De modtager undervisning i førstehjælp og spædbarnstrivsel og instrueres i brug af den tekniske løsning, som anvendes til tele-konsultationer 1-2 gange om ugen. Ved behov arrangeres fysiske konsultationer i afdelingen.
THO-sygeplejersken er en erfaren neonatalsygeplejerske fra afdelingen med stor viden om ernæring og tidlig familiedannelse. Ved besøgene i hjemmet vurderes barnets udvikling og behov, og forældrenes spørgsmål drøftes. Forældrene vejledes i etablering af amning og/eller flaskeernæring, børnenes behov for hud mod hud stimulering mm. I gennemsnit er familierne tilknyttet THO i 3 uger og 72 % udskrives med fuld amning.

Forskning og undervisningsmateriale: 

Vejledning til videomøde under Tidligt Hjemme Ophold - link til vejledning ​
Information omkring THO - link til yderligere information om THO 

Vi samarbejder med: 

Ved afslutning af tidligt hjemmeophold sikres overlevering til sundhedsplejerske i kommunen.

Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet: 

Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet, kan Tidligt hjemme Ophold (THO)/AMB gruppen kontaktes herunder overlæge Gitte Hahn ved Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn, Julianne Marie Centret, Rigshospitalet. Kontaktinformation per telefon: 35458702 eller E-mail: gitte.hahn@regionh.dk​.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden