Gå til hovedindhold

​​​​

Parenteral ernæring til børn og unge

​Til fagfolk: Hjemmeparenteral ernæring af børn og unge med tarmsvigt

Beskrivelse: 

På Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme i mave, tarm og urinveje varetages behandlingen og pleje af børn, der livslangt bliver ernæret via parenteral ernæring. For at give familierne de bedste rammer opstartede afdelingen projektet om hjemmeparenteral ernæring for over 20 år siden. 
Der er nogle helt faste retningslinjer for hvornår børn og familier må komme hjem med parenteral ernæring. Derudover skal forældrene oplæres i centralt venekateter CVK-pleje, steril teknik og tilsætning af vitaminer mm. til den parenterale ernæring. 

Årsagen til påbegyndt hjemmebehandling: 

Projektet blev sat i gang for over 20 år siden, da man kunne se, at parenteral ernæring blev en hyppigere del af behandlingen til flere patienter dengang og i fremtiden. Man ville gerne hjælpe familierne med at opretholde en så normal hverdag som muligt og give familierne de bedste rammer, på trods af mange besøg på hospitalet. 

Praktiske informationer: 

Familien skal låne micrel pumper af afdelingen med hjem til den parenterale ernæring. Indledende skal leverandørerne kontaktes og informeres, hvorefter der sendes en bestillingsseddel, som skal gennemgås med forældrene inden udskrivelse. Ud over det skal Hovedstadens Apotek kontaktes for bestilling af apoteksvarer og parenterale ernæring.

Forskning og undervisningsmateriale: 

Undervisningsmateriale til forældrene kan findes på siden for Hjemme parenteralernæring, under ”Vejledning og information til forældre med børn i behandling med hjemme parenteralernæring ny.docx”. Her findes også bestillingsseddel og kontaktinformation til leverandør, samt kontaktinformationer til Hovedstadens Apotek.


Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet: 

Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet, kan familienavigator Charlotte Felvang kontaktes ved Afdeling for Børn og unge med kirurgiske sygdomme i mave, tarm og urinveje. Kontaktinformationer per telefon: 3545 7872 eller E-mail: charlotte.felvang@regionh.dk.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden