Beskrivelse:
Patienten/pårørende oplæres til administration af subkutan injektion af kemoterapi, således kan antallet af fremmøder på hospitalet reduceres. Medicinen gives typisk 5 dage i træk, hvorefter den indstilles i 3 uger og genoptages igen den 4. uge. Hvis hverken patient eller pårørende kan administrere medicinen, kan hjemmesygeplejerske rekvireres. 1. serie af behandlingen gives i ambulatoriet alle 5 dage, hvor oplæringen i selvadministration også foregår. 2. serie gives dag 1 i ambulatoriet, hvor sygeplejersken sikrer sig, at patienten kan håndtere administration af medicinen, samt remedier til medicinadministrationen udleveres. De øvrige 4 dage i denne serie udbringes medicinen med taxa til patientens hjem. Alle øvrige serier bringes medicinen med taxa til patientens hjem i et aftalt tidsrum, bortset fra dage, hvor patienten skal fremmøde til kontrol.
Årsagen til påbegyndt hjemmebehandlingen:
Hjemmebehandlingstilbuddet er påbegyndt for at reducere antal af fremmøder på hospitalet for patienten. Samt typisk vil tidsforbruget for patienten mindskes og ventetid undgås.
Praktiske informationer:
Ordningen gælder indenfor Region Hovedstaden. Apoteket modtager besked om hjemmebehandlingen senest torsdag kl. 12, hvis medicinen skal leveres med taxa fra mandag -fredag ugen efter. Den ordinerende læge skal benytte hjemmebehandlingsplanen, og sygeplejersken skal på dagene for medicinadministrationen frigive behandlingen fra behandlingsplanen. Remedier til medicinadministration, skriftlig information og remedier til bortskaffelse af affald gives med hjem. Økonomien omkring udbringning af medicinen skal modregnes evt. kørsel af patienten til og fra hospitalet. Taxakørsel er med leveringstidsrum indenfor 1½-3 timer.
Forskning og undervisningsmateriale:
Vi samarbejder med:
Region H Apoteket / cytostaticaproduktionen
Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet:
Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet, kan afdelingssygeplejerske Birgith Skovsgaard Beyer kontaktes ved Afdeling for Blodsygdomme, Afsnit 4222, Center for Kræft og Organ Sygdomme, Rigshospitalet. Kontaktinformation per telefon: 3545 1151 eller E-mail
birgith.beyer@regionh.dk.