Gå til hovedindhold

Monitorering af patienter med svær hjertesvigt i hjemmet

​Til fagfolk: Hjemmemonitorering af patienter med svær hjertesvigt med trykmåler i lungekredsløbet

Beskrivelse: 

Hjemmemonitorering af patienter med svær hjertesvigt med trykmåler i lungekredsløbet, samt hjemmemonitorering af hjertesvigt.

Årsagen til påbegyndt hjemmebehandling: 

Dokumenteret reduktion i antallet af indlæggelser med hjertesvigt blandt patienter med svær hjertesvigt.

Praktiske informationer: 

For at være egnet skal man have svær hjertesvigt med åndenød ved minimal fysisk aktivitet (NYHA III) og været indlagt akut pga. hjertesvigt indenfor det sidste år. Trykmåleren i lungekredsløbet indopereres via blodkar i lysken. Det tager typisk 1-2 timer og kræver som regel i alt 1 døgns indlæggelse på Rigshospitalet. Patienterne udstyres da med et måleapparat som de hjemme skal lægges sig på hver morgen for at måle trykket i lungekredsløbet. Denne procedure tager typisk 1-2 minutter. De målte værdier sendes mobilt via krypteret forbindelse til de behandlende hjertesvigtslæger, der justerer medicinen afhængig af trykmålingerne.


​Vi samarbejder med: 
Henvisende hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland samt leverandøren af udstyret.  

Kontaktinformationer om behandlingstilbuddet: 

Hvis du vil høre mere om hjemmebehandlingstilbuddet kan overlæge dr. med. Kasper Rossing kontaktes ved Hjertemedicinsk Klinik, Hjertecentret. Kontaktinformationer per telefon: 3545 6337 eller E-mail: kasper.rossing@regionh.dk.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden