Program for Grand Round om vågen hjernekirurgi
28. november 2024
1. Intro til vågen hjernekirurgi
Cheflæge Torstein Meling fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi gav en introduktion til, hvilken rolle de vågne operationer spiller inden for hjernekirurgien.
2. Fra “wait and see” til avanceret kirurgi
Professor Asgeir Jakola fra Sahlgrenska Universitets Hospital i Gøteborg præsenterede et paradigmeskifte inden for hjernekirurgi, hvor der er evidens for, at en høj grad af tumor-resektion kan forbedre langtidsoverlevelsen, især for lavgradige svulster. I takt med at langtidsoverlevelsen stiger, bliver patienternes funktionsevne efter en operation stadigt vigtigere.
3. Patienthistorie: Ung patient med tilbagevendende hjernesvulst
Overlæge Jane Skjøth-Rasmussen fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet fortalte om en ung patients rejse, hvor svulsten blev diagnosticeret og behandlet i en tidlig alder og senere vendte tilbage. Fokus er på, hvordan vågenkirurgi kan tilbyde et forbedret funktionsniveau efter operationen. Hun gennemgik udfordringerne ved en vågen operation, der kræver samarbejde mellem neuropsykologer, anæstesiologer og neurofysiologer samt en fleksibel operationsgang.
4. Neuropsykologiens rolle i vågenkirurgi
Neuropsykolog Signe Moldrup fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet diskuterede de neuropsykologiske aspekter ved vågenkirurgi, hvilke funktioner man kan teste undervejs, og hvordan man støtter patienter gennem forløbet fra første møde til tiden efter operationen.
5. Støtte til patientforløb og postoperativ pleje
Sygeplejerske Mette Bruun-Pedersen fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet fortalte om orientering og re-orientering af patienterne, som skal støttes bedst muligt igennem det ofte lange behandlingsforløb.
6. Paneldiskussion
- Moderator: Professor Tiit Mathiesen fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet.
- Paneldeltagere:
• Professor Asgeir Jakola fra Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Gøteborg
• Overlæge Benedikte Hasselbalch fra Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet
• Cheflæge Torstein Meling fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet.
Video fra Grand Round om vågen hjernekirurgi