Hvis du gennem en længere periode har oplevet, at du er ængstelig, bekymret eller din krop går i alarmberedskab, selvom der ikke var grund til det, kan du have en angstlidelse.
Nogle har hele tiden bekymringer og angst, andre oplever, at disse følelser kommer og går. Hvis angst og bekymringer påvirker ens dagligdag og forhindrer én i at gøre de ting, man gerne vil, er det vigtigt at få hjælp.
Unge med medfødt hjertesygdom har ofte nogle andre livserfaringer end andre unge. De kan måske huske, at de er blevet opereret. De skal måske flere gange til tjek på hospitalet – eller de har måske været indlagt i kortere eller længere tid. De skal måske også have lavet undersøgelser der ikke er rare, eller som gør ondt. Måske har de i højere grad end andre unge, skullet forholde sig til, at livet kan være skrøbeligt, og at man kan dø.
Angst kan dog også forekomme hos unge, der slet ikke mærker noget til deres hjerte og som kun meget sjældent eller slet ikke længere har kontakt til sundhedsvæsenet på grund af deres hjerte.
Symptomer på angst
Angst kan vise sig på flere forskellige måder. Man kan sagtens have en eller flere af symptomerne på angst uden at have en angstlidelse.
Symptomer på angst kan være:
- Intens angst for bestemte ting.
- Man er ængstelig og bekymret nærmest hele tiden.
- Pludselige angstanfald uden ved man ved hvorfor.
Andre symptomer kan være:
- Tankerne løber løbsk og kredser om ting, der er farlige, eller som man er bekymret for.
- Følelserne spænder fra en konstant ængstelse til en pludselig kraftig angstfølelse.
- Man kan også føle sig ked af det, blive irritabel eller vred.
- Hurtig vejrtrækning.
- Hjertebanken.
- Muskelspændinger.
- Uro i maven.
- Trykken for brystet.
- Svimmelhed
- Følelsen af at skulle kaste op eller få røde kinder.
Det kan være så ubehageligt at opleve angst, at de fleste vil forsøge at undgå de situationer, der udløser angsten.
Hvis du har en angstlidelse, skal du huske:
- Angst er en sygdom, og ikke noget man selv kan gøre for.
- Du er ikke alene.
- Der er hjælp at få.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg har angst?
Du kan starte med at snyde angsten ved først at gøre noget, som du er lidt bange for. Gradvist vil du mærke, at din krop holder op med at reagere så kraftigt. Når du er tryg ved at gøre det, du var lidt bange for, kan du gå videre og prøve at gøre noget, du er lidt mere bange for. Ved at udfordre angsten, bliver den mindre.
Gode råd, der kan hjælpe dig i gang:
- Tal med dine forældre eller en ven om, hvordan du har det.
- Gør ting, der gør dig glad. Det giver energi til at udfordre angsten.
- Sørg for at få nok at spise og drikke og få sovet.
- Sæt dig nogle mål. Tænk på, hvad det er du gerne vil kunne, men som angsten forhindrer dig i.
- Ros dig selv, når det lykkes dig at gøre noget, som du er bange for.
Mindhelper.dk er et elektronisk univers, hvor du kan lytte, læse eller blive guidet til, hvad du kan gøre, for at få det bedre. Du kan blandt andet få gode råd og se video af andre unge, der fortæller deres historier:
Hvilke muligheder er der for hjælp og behandling?
For at få hjælp af en professionel, kan du henvende dig til egen læge. Hvis du går i grundskole kan du henvende dig til skolepsykologen (PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i din kommune) eller til skolesundhedsplejersken. På Ungdomsuddannelser er der ofte studievejledere og mentorer tilknyttet. De hjælper med at finde den rette behandling. For nogle unge går angsten hånd i hånd med andre psykiske vanskeligheder, for eksempel depression, OCD eller ADHD.
Læs om de forskellige steder, man kan søge hjælp (rigshospitalet.dk).
Muligheder for hjælp og behandling:
- Undervisning
Her bliver du og dine forældre klogere på, hvad angst er for noget. Sammen lærer I om sammenhængen mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og den måde angsten påvirker din adfærd. Dine forældre vil lære, hvordan de bedst kan hjælpe dig med at bekæmpe angsten. -
Psykoterapi
Her vil man ofte øve sig i at udfordre angsten trin for trin. Sammen vil I undersøge, om de tanker har, er realistiske eller ej. -
Medicinsk behandling
I svære tilfælde kan det blive nødvendigt at supplere med medicinsk behandling. Det skal udskrives af en børne- og ungepsykiater.
Den medicin man bruger til at behandle angst hos børn og unge, kan man som regel godt få, selvom man har en medfødt hjertesygdom. Nogle gange vil børne- og ungepsykiateren kontakte en børnehjertelæge, så de sammen kan finde den medicintype, der passer bedst.