Alle har prøvet at være bange eller bekymret for noget. Faktisk er angst en livsvigtig følelse, der er nødvendig for at mennesker kan undgå og flygte fra farlige situationer. Det er normalt, at børn i perioder af deres liv har symptomer på angst, der går i sig selv igen med støtte fra forældrene.

Børn og unge med en medfødt hjertesygdom har, ifølge studier, muligvis en lidt større risiko for at få en angstlidelse end andre børn og unge . Langt de fleste børn og unge med en medfødt hjertesygdom får dog ikke en angstlidelse.

Børn og unge med medfødt hjertesygdom kan have nogle andre livserfaringer end andre børn og unge. Måske kan de huske, at de er blevet opereret. Måske skal de nogle gange have lavet undersøgelser, der gør ondt. Måske har de i højere grad end andre børn skullet forholde sig til, at livet kan være skrøbeligt, og at man kan dø. Måske kan de huske, at de har været indlagt på hospitalet. I nogle familier, kan forældrene - i bedste mening – komme til at passe ekstra godt på deres hjertesyge barn, hvilket kan betyde, at barnet i mindre grad end andre børn får egne erfaringer med selv at kunne håndtere og overkomme udfordringer.

Et studie har vist, at unge med medfødt hjertesygdom i højere grad end andre er opmærksomme på fornemmelser fra kroppen, og at de i højere grad kan være angste for at det, de mærker, er farligt.  De kan også være mere angst for at komme fysisk til skade og for at blive adskilt fra deres forældre.

Symptomer på angst​​

Angst kan præsentere sig på flere forskellige måder. Nogle angstformer ses især hos mindre børn, og andre angstformer ses især hos større børn og unge.

Især mindre børn kan få angst for at blive adskilt fra deres forældre. Det kan forhindre dem i eller gøre det besværligt at komme ned i børnehaven, gå i skole eller sove alene på eget værelse. Nogle børn og unge har fobier – det er en intens angst for bestemte ting for eksempel nåle eller blod. Man kan også have fobi for at tale foran andre eller for at være på et sted med mange mennesker. Andre oplever at være ængstelige og bekymrede nærmest hele tiden.

Når man har angst, kan man opleve, at tankerne løber løbsk og kredser om ting, der er farlige, eller som man er bekymret for.  Følelserne kan spænde fra en vedvarende ængstelse til en pludselig eksplosiv angstfølelse. Man kan også føle sig ked af det, blive irritabel eller vred. Kroppen kan reagere med hurtig vejrtrækning, hjertebanken, muskelspænding og uro i maven. Nogle kan mærke trykken for brystet, svimmelhed, have en følelse af at skulle kaste op eller at de får røde kinder.

Det er så ubehageligt at opleve angst, at de fleste vil forsøge at undgå de situationer, der udløser angsten. Angst hos et barn eller en ung kan påvirke hele familiens dagligdag.

Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn har angst?

Angst forsvinder ikke af, at man undgår de angstprovokerende situationer. Tværtimod kan det gøre angsten værre. Det er voldsomt ubehageligt at have angst. Efter angstanfald kan nogle børn og unge fortælle, at det var så slemt, at de var bange for at de skulle dø. De kunne ikke få vejret og deres hjerte bankede meget hurtigt. Det kræver derfor mange kræfter at udfordre angsten.

I patienthåndbogen kan du læse om, hvordan du som forældre bedst kan støtte dit barn. Her kan du også blive klogere på de forskellige typer af angst.

Læs om hvad angst er og hvordan du kan støtte dit barn (sundhed.dk)​

Pædagogisk psykologisk Rådgivning, PPR, Aarhus kommune har på deres hjemmeside videoer til forældre, der er bekymrede for, at deres barn er ved at udvikle depression, angst eller er overbelastede. I disse videoer kan du få gode råd til, hvad du som forælder kan gøre for at være med til at forebygge disse tilstande.

Børn og unge med tegn på angst eller depression (aarhus.dk) 

Mindhelper.dk er et elektronisk univers, hvor du og dit barn blandt andet kan få gode råd til, hvordan angsten kan udfordres trin for trin, finde online forløb og se videoer af ​unge, der fortæller deres historier:

Eksponering: Sådan udfordrer du din angst trin-for-trin (mindhelper.dk).​

Gratis online forløb om angst (mindhelper-skolen.dk)​

Hvilke muligheder er der for hjælp og behandling?

Angst kan behandles, men det kan være nødvendigt at få hjælp af en professionel. En professionel kan også hjælpe med at undersøge, om dit barn har brug for støtte på andre områder. For nogle børn og unge går angsten hånd i hånd med andre psykiske vanskeligheder, for eksempel depression, OCD eller ADHD. Læs om de forskellige steder, man kan søge hjælp (rigshospitalet.dk)​.​

Muligheder for hjælp og behandling:

• Undervisning hos en børne- og ungepsykiater eller psykolog​
  Forældre og barn undervises i, hvad angst er og forældrene undervises i, hvordan de bedst kan hjælpe barnet. Der kan også være behov for rådgivning og vejledning til barnet/den unges skole.
• Psykoterapi​​
  Hvis undervisning ikke har tilstrækkelig effekt, kan der være behov for et psykologisk behandlingsforløb. Her vil barnet/den unge ofte øve sig i at udfordre angsten trin for trin og der vil ofte være hjemmearbejde imellem terapisessionerne. Barnet/den unge vil også lære at undersøge, om de angste tanker er realistiske. Den bedst undersøgte terapiform til behandling af angst er Kognitiv Adfærdsterapi (KAT), som anbefales af Sundhedsstyrelsen. Kognitiv Adfærdsterapi kan enten gives individuelt eller i en gruppe. Den psykologiske behandling kan suppleres med motion, vejrtræknings- og afspændingsøvelser.
• Medicinsk behandling​
  I svære tilfælde hvor aflastning, undervisning og terapi ikke har tilstrækkelig effekt, kan det blive nødvendigt at supplere med medicinsk behandling. Det skal udskrives af en børne- og ungepsykiater. Den medicin man bruger til at behandle angst hos børn og unge, kan man som regel godt få, selvom man har en medfødt hjertesygdom. Nogle gange vil børne- og ungepsykiateren kontakte en børnehjertelæge, så de sammen kan finde en velegnet medicintype.