​Da Sundhedsstyrelsen i 2017 gennemførte et servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne til mennesker med hjerneskade, viste et datatræk, at antallet af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, lå højere end tidligere, men stadig for lavt. 

Derfor blev der nationalt iværksat en række initiativer for at fremme implementering af lovgivning og anbefalinger på området, herunder det nationale projekt: ’Den gode genoptræningsplan’.

For at se, om der i de efterfølgende år, er sket en forbedring, har Videnscenter for Neurorehabilitering trukket data fra MedComs statistikbank for årene 2019-2022. Data er trukket for antal genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau til patienter udskrevet fra sygehuse, som varetager hjerneskaderehabilitering svarende til minimum regionsfunktionsniveau.

Dataudtrækket viser, at antallet af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, nationalt, er steget væsentligt i perioden umiddelbart efter 2017 og derefter har ligget stabilt i de følgende år.

”Personer med erhvervet hjerneskade er en målgruppe, der især kan have brug for rehabilitering på specialiseret niveau. Der kan være behov for involvering af mange fagprofessionelle med specifikke faglige kompetencer og en øget koordinering og tilrettelæggelse af det enkelte forløb. Derfor har det stor betydning, at der allerede ved udskrivelsen fra hospitalet bliver taget stilling til, om patienten har brug for dette, og at det bliver fulgt op i genoptræningsplanen,” fortæller programleder Karin Spangsberg Kristensen fra Videnscenter for Neurorehabilitering.

Ifølge Karin Spangsberg Kristensen kan en god genoptræningsplan være afgørende for, at en borger kan vende så godt tilbage til hverdagen som muligt.

”Det er et godt skridt på vejen, at antallet af genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, er steget sammenlignet med servicetjekket i 2017, nationalt set. Men kigger man mere detaljeret på fordelingen af antal genoptræningsplaner i de fem regioner og i kommunerne, så tyder data på, at der stadig kan være for store udsving rundt omkring i landet,” siger Karin Spangsberg Kristensen.

Genoptræningsplanen er formelt set en henvisning til genoptræning/rehabilitering i kommunalt regi. I praksis skal dokumentet også bidrage til en mere hensigtsmæssig sektorovergang for at sikre et sammenhængende forløb med de rette indsatser på rette tid, hvor patient og pårørende bliver inddraget.

Det er et krav i lovgivningen, at der skal tages stilling til, om en patient har brug for genoptræning eller rehabilitering, inden patienten udskrives fra hospital eller ambulant behandling.

Hvis der er behov for genoptræning eller rehabilitering, skal hospitalsafdelingen i samarbejde med patienten - og eventuelt de pårørende - udarbejde en genoptræningsplan, hvor det blandt andet skal fastslås, om genoptræningen eller rehabiliteringens skal foregå på specialiseret niveau.