​Flere faktorer er med til at øge belastningen på de pårørende til personer med erhvervet hjerneskade, og det gør nogle pårørende særligt udsatte. Det kan både være forhold ved den pårørende selv og forhold ved den ramte, der øger belastningen. 

Det viser en undersøgelse fra Videnscenter for Neurorehabilitering, hvor psykolog Amanda Kjeldgaard har gennemgået 24 studier, der undersøger belastningen på de pårørende. 

Undersøgelsen viser, at noget af det, der belaster de pårørende allermest, er, hvis den ramte er påvirket kognitivt eller mentalt eller ændrer adfærd som konsekvens af skaden.

”Når et familiemedlem bliver ramt af en erhvervet hjerneskade og pludselig opfører sig anderledes, er det ikke let at være pårørende. På nærmeste hold oplever de pårørende, hvor svært det kan være for den ramte at planlægge, tage initiativ, løse rutineopgaver, overskue hverdagsaktiviteter og i det hele taget at klare de samme ting som før, og det betyder som oftest en øget belastning,” fortæller Amanda Kjeldgaard.

Mere tid på pleje og omsorg øger belastningen
Påvirket fysisk funktion hos den ramte er også en stor belastning for de pårørende. Hvis den pårørende bruger meget tid på at yde praktisk hjælp og støtte til den ramte i hverdagen, øger det belastningen betydeligt. Især hvis den pårørende samtidig har andre omsorgsfunktioner i hjemmet.

Undersøgelsen viser desuden, at hvis man som pårørende i forvejen har mentale helbredsproblemer som angst eller depression, er man yderligere udsat. Endelig er der en øget risiko for at blive overbelastet, hvis man som pårørende oplever, at ens behov ikke bliver mødt.

”Hvis de pårørende oplever ikke at få den viden og information, de har brug for, eller den rigtige hjælp til at håndtere situationen, bliver de ofte mere belastede,” siger Amanda Kjeldgaard.

Et samlet overblik over belastende faktorer
Det er første gang et studie gennemgår litteraturen inden for alle typer af erhvervet hjerneskade og samler fundene. 

”Nu har vi for første gang et samlet overblik over området og dermed også et billede af, hvilke faktorer der belaster i særlig grad,” siger videnscenterchef Anne Norup fra Videnscenter for Neurorehabilitering og påpeger, at den nye undersøgelse giver mulighed for at identificere og støtte særligt udsatte pårørende:

”I rehabiliteringsforløbet kan vi som fagprofessionelle være mere opmærksomme på, hvilke pårørende der er i særlig risiko for at blive overbebyrdet og iværksætte forebyggende indsatser. Hvis man for eksempel kan se, at den pårørende har en stor omsorgsopgave, kan man sætte ind med praktisk støtte og reducere den tid den pårørende bruger på pleje, så den pårørende bliver aflastet. De pårørende skal også støttes i at bede om hjælp fra venner og familie,” siger Anne Norup.