Når et nært familiemedlem rammes af en skade på hjerne eller rygmarv, oplever børn og unge, at hverdagen pludselig forandres. Det er en livsomvæltende situation, som kan have stor indvirkning på barnets/ den unges trivsel.
Selvom børn og unge påvirkes forskelligt, og familiers situation kan variere alt efter, om det er en forælder eller søskende, der er ramt, er der fælles mønstre, som belyses i et nyt faktaark om børn og unge som pårørende i neurorehabiliteringen.
Hent faktaarketFaktaarket er udarbejdet til fagprofessionelle i neurorehabiliteringen. Det giver indblik i den påvirkning og de konsekvenser, det kan have for børn og unge, når en forælder eller søskende er ramt af en skade på hjerne eller rygmarv.
Få et hurtigt overblik over forskellige emner inden for neurorehabilitering i vores faktaark for fagprofessionelle. Vi udgiver løbende nye faktaark om erhvervet hjerneskade og rygmarvsskade.
Du må gerne anvende faktaarkene eller citere fra dem i ikke-kommerciel sammenhæng eller undervisning med tydelig kildeangivelse og henvisning til Videnscenter for Neurorehabilitering. Vores faktaark er målrettet fagprofessionelle i neurorehabiliteringen, ikke patienter og pårørende.
Se listen over alle faktaark i vidensbasen