"Accept handler om at være villig til at acceptere ubehag for at kunne engagere sig i meningsfulde aktiviteter," siger Anders Aaby.
Hvad har størst betydning for den oplevede livskvalitet hos personer med rygmarvsskade - sværhedsgraden af skaden og deraf funktionsnedsættelser, eller accept af de ændrede livsbetingelser?
I sin ph.d.-afhandling fra 2022 undersøgte psykolog Anders Aaby netop dette aspekt. Han samlede tilgængelig forskning på området og fandt en klar sammenhæng mellem accept og livskvalitet hos personer med rygmarvsskade. Desuden fandt han, at accept gennemgående spiller en afgørende rolle i den psykologiske rehabilitering efter en skade på rygmarven.
- Det er påfaldende, at der ikke blev fundet en sammenhæng mellem sværhedsgraden af rygmarvsskaden og livskvalitet i studierne. Til gengæld har det stor betydning, om den ramte accepterer sin skade og konsekvenserne af denne. Vi ved også fra anden forskning, at faktorer som humor, håb og 'kampgejst' har stor betydning. Det er altså nogle andre faktorer end sværhedsgraden af skaden, der har størst betydning for livskvaliteten, siger Anders Aaby.
Villighed til at opleve ubehag er en del af acceptprocessen
I Danmark lever omkring 3000 personer med en rygmarvsskade, og for mange er smerter og ubehag en del af hverdagen. Ifølge Anders Aaby er villighed til at opleve ubehag en vigtig del af acceptprocessen.
Meningsfulde aktiviteter kan ofte medføre ubehag for personer med en rygmarvsskade, da det kan kræve mange kræfter og indebære smerter og ubehag at deltage i aktiviteter som fester eller fritidsaktiviteter, hvilket kan betyde, at personer med rygmarvsskade undgår disse situationer.
- Vi vil så gerne rationalisere, dømme og tale negativt til os selv. Mange forfalder til disse ting, når der opstår smerter. Hvis man bare kan tage imod smerterne og acceptere, at de er der, så kan man begynde at handle i overensstemmelse med, hvad der faktisk er vigtigt for én, og hvad ens værdier er, siger Anders Aaby.
Accept er ikke lig med 'at give op'
Der er ifølge Anders Aaby forskellige opfattelser af begrebet accept. For nogle kan accept betyde 'at give op'.
Ud fra denne opfattelse af accept kan man komme til at presse folk til at skulle acceptere, at de for eksempel aldrig kan komme til at gå igen. Det kan i værste fald tage håbet fra folk - i stedet for at motivere dem. Vigtigt at få perspektiv på skaden
Anders Aaby forklarer, at der ikke er særlig meget viden om, hvordan fagprofessionelle kan hjælpe personer med rygmarvsskade til at acceptere deres tilstand. Men hvis man sammenligner med andre områder, for eksempel smerte- eller cancerområdet, hvor forskning i accept er mere udviklet, kan man se, at det, der virker, er at hjælpe patienten til at få et større perspektiv på skaden.
- Det handler om at finde ud af, hvilke værdier der er vigtigst for den enkelte og så arbejde ud fra disse værdier. Dette kan man gøre ved at lave en såkaldt værdibaseret målsætning, fortæller Anders Aaby.
Spørg ind til den ramtes ønsker for livet
I sit arbejde med personer med rygmarvsskade på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter bruger Anders Aaby denne viden i praksis ved at hjælpe hospitalets brugere til større accept af deres skader ved at spørge ind til den ramtes ønsker for livet. Det gør han med spørgsmål som: ’Lad os sige, at vi om ti år kigger på dette øjeblik, hvordan ville du så gerne have reageret?’.
Ifølge Anders Aaby kan det for mange give et større perspektiv på situationen og samtidig gøre det tydeligere for den fagprofessionelle, hvad der er det vigtigste for den enkelte person.
For de fleste er det med et større perspektiv mere klart, at de ikke har lyst til at bruge hele deres liv på at arbejde hen imod noget, som måske aldrig lykkes.
- Jeg tror, at man på denne måde kan stimulere tanker hos patienten om, hvad det er, de vil prioritere, og hvad de vil acceptere, så deres ressourcer kan bruges andre steder, siger Anders Aaby.
Af Sarah Kaae Ehler, Videnscenter for Neurorehabilitering