Accept kan bruges som et middel til at opnå større livskvalitet hos personer med rygmarvsskade, viser forskning fra psykolog og ph.d. Anders Aaby​. Som fagprofessionel kan man ifølge Anders Aaby hjælpe personer med en rygmarvsskade ved at facilitere accept og dermed større livskvalitet. 

Det kan gøres ved hjælp af værdibaseret målsætning. 

- Inden for rygmarvsskadeområdet er vi vant til at tænke i konkrete og målbare mål, men her tænker vi i stedet i værdier. Vi kan lave en værdibaseret målsætning, så målene bliver et resultat af en værdiafklaring med den ramte, siger Anders Aaby.

Anders Aaby fortæller, at man kan tale med personen om, hvordan de personlige og sociale ressourcer i hverdagen skal prioriteres, og allervigtigst hvad den dybereliggende årsag er til, at personen gerne vil prioritere sine ressourcer sådan.

- På den måde kan man finde ud af, om der måske er en nemmere vej, hen til det personen ønsker, siger Anders Aaby.

Det handler om at finde ud af, hvad der giver livsværdi for den enkelte

Personen med rygmarvsskade kan for eksempel have et ønske om at få en bedre håndfunktion, så det bliver lettere at spise sammen med familien. 

I en samtale om hvad der ligger til grund for dette, kan det blive klart, at ønsket handler om en tættere interaktion med familien. Så kan man finde alternative måder at opnå den tætte interaktion med familien - uden at skulle have fokus på at træne håndfunktionen helt op.

- Acceptprocessen kan være svær at stimulere direkte - det er ikke altid man kan tale sig til det. Men man kan øge motivationen hos personen med rygmarvsskade i forhold til at engagere sig i værdifulde og meningsskabende aktiviteter og finde ud af, hvad der giver livsværdi for den enkelte, og så kan personen have nemmere ved at acceptere, at der måske er negative følelser eller smerter imens, fortæller Anders Aaby.

Ret fokus mod de 'små ting', der giver værdi

I acceptprocessen - og hvis man skal leve værdibaseret, pointerer han:

- Det handler om at finde nogle 'små ting' i den ramtes liv, man kan fokusere på, og så motivere personen med rygmarvsskade til at prioritere at lægge ressourcerne der. Det kan være at motivere personen til at tage med til en bestemt social begivenhed, som er vigtig for den enkelte, og så kan man hjælpe vedkommende til at acceptere, at der skal bruges tid på at restituere bagefter, siger Anders Aaby .