Da Kristoffer Kromand den 3. august 2020 kørte hjem fra Falck-stationen i Rønne på Bornholm, hvor han arbejdede som brandmand, var det sidste gang han kørte bil.

Om natten fik han kraftige hovedsmerter, så voldsomme, at han skreg og kastede op. Smerter, der skulle vise sig, at skyldes en blødning i hjernen på grund af en AVM (arteriovenøs malformation), en medfødt misdannelse af en samling blodkar i hjernen.

Han blev indlagt, lagt i koma, opereret og overlevede. Men ikke uden mén.

Sløret syn i begyndelsen

"Da jeg vågnede, var jeg først og fremmest virkelig glad for, at jeg havde overlevet. Jeg tænkte ikke over følgerne," fortæller Kristoffer Kromand, der i dag er 25 år.

Han bemærker, at han har svært ved at se, og at hans syn er sløret:

"Jeg kunne godt orientere mig, men mit centralsyn var sløret. Jeg husker, at det var meget irriterende, at det hele var så sløret, men jeg lagde ikke mærke til, at jeg var helt blind i venstre synsfelt".

 Det kom dog ikke bag på kirurgen, der havde opereret ham. Det område i hjernen, hvor indgrebet var foretaget ville netop medføre, at Kristoffer Kromand med stor sandsynlighed ville få en hemianopsi, som betyder, at han ville miste synet i venstre synsfelt, og det ville være permanent.

"Mit syn er ikke længere sløret, men den del af hjernen, der bearbejder det venstre synsfelt, den er død, eller rettere sagt, det er arvæv, dødt væv, og det gendanner sig ikke," siger Kristoffer Kromand.

På en måde er det gråligt, på en måde er det ingenting

Han fortæller, at andre mennesker tror, at det betyder, at han ikke kan se på det ene øje, eller at han er nødt til at dreje hovedet for at kunne se, men sådan er det ikke.

"Begge mine øjne fungerer upåklageligt. Det er i hjernen, synsfejlen er. Når jeg kigger lige ud og fokuserer på et objekt – det kunne for eksempel være neglen på min egen finger, som jeg holder op foran mig, så kan jeg godt se neglen og alt til højre for den, men til venstre for neglen, ser jeg ikke noget," siger Kristoffer Kromand og forklarer, at nogle tror, at der så er en sort kant eller et sort område derude til venstre:

"Det er spøjst, men det er svært at give det en farve. Det er ikke sort. På en måde er det gråligt, på en måde er det ingenting. Det er nærmest, hvad jeg vil beskrive som en sky af ingenting. En tåge, et matteret badeværelsesvindue eller noget, der minder om den 'dirren i luften', man kan se over varm asfalt."

I sit rehabiliteringsforløb fik Kristoffer Kromand hjælp til at lære kompenserende strategier og blandt andet tillægge sig en teknik med at scanne omgivelserne for at undgå forhindringer.

"Når jeg for eksempel går en tur ned ad Strøget i København, er jeg automatisk meget bevidst om, hvad der er på vej forude, og når jeg sætter mig ved et bord med andre mennesker, sørger jeg altid for at sidde helt ude til venstre, så der ikke er nogen, der rækker mig noget, jeg ikke kan se. Ellers er det mest synlige tegn, at jeg har fået en stor ridse i mit ur. Jeg banker hele tiden mit ur ind i ting med venstre hånd, og jeg vælter glas og går ind i ting," siger Kristoffer Kromand.

Måtte opgive karriere i politiet

Følgerne af hjerneblødningen har betydet, at han ikke længere må køre bil. Han har også måttet opgive drømmen om at blive politibetjent. I stedet læser han i dag til optometrist for at hjælpe andre med synsudfordringer.

"Nogle gange tænker jeg, hold da op, jeg ser sørme ikke ret meget, men det er ikke noget jeg tænker over i dagligdagen. For mig har trætheden været det værste. Men det kan selvfølgelig også være med til at udtrætte mig en del, at jeg bruger kapacitet på at scanne og vurdere hele tiden," siger han.

Ifølge Kristoffer Kromand kan det være svært at indse, at synsvanskeligheder ikke nødvendigvis kan forsvinde af sig selv eller helbredes. Efter det slørede syn forsvandt, brugte han halvandet år på at håbe på, at det også ville blive bedre med synsfeltudfaldene. Men i dag har han lært at leve med det.

"Jeg tror, det er de færreste, der tænker over alle de funktioner, synet har, når det bare er der, og det fungerer. Man skal være glad for det syn, man har," siger Kristoffer Kromand.     ​