​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Ekspert: ”Brug for systematisk screening for synsvanskeligheder”

​Alle patienter med en skade på hjernen bør tilbydes systematisk screening for synsvanskeligheder, inden de udskrives fra hospitalet, efterfulgt af en grundig, tværfaglig udredning, mener neuropsykolog og ekspert i visuel perception, Ro J. Robotham.

Billedet viser neuropsykolog Ro J. RobothamHvad skal der især til for at opnå bedre udredning af synsvanskeligheder hos personer med erhvervet hjerneskade? 

”Systematisk screening i den akutte fase,” lyder det korte svar fra Ro J. Robotham, der er klinisk neuropsykolog og adjunkt ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet:

”Det er super vigtigt, at både fagprofessionelle og patienten selv så tidligt som muligt bliver
opmærksomme på, at der kan være opstået synsvanskeligheder efter en erhvervet hjerneskade.” 

Manglende screening kan føre til fejltolkning
Ro J. Robotham underviser blandt andet i visuelle processer og forstyrrelser i synsopfattelsen og forsker i visuel perception (erkendelse af verden gennem synssansen). 

Hun forklarer, at synet er vigtigt i udredningen af stort set alle funktioner efter erhvervet hjerneskade, og at de test, der bliver benyttet, ofte er meget visuelle og baseret på synssansen. Det er vigtigt at finde ud af, om der er synsproblemer, så man kan tage højde for det både under selve udredningen og i den efterfølgende rehabilitering. 

Hvis der ikke er opmærksomhed på synsvanskeligheder, når en neuropsykolog eksempelvis tester for kognitive funktioner ved at lade en patient se og huske en række billeder, kan der være risiko for fejlagtigt at konkludere, at der er tale om hukommelsesproblemer i stedet for synsproblemer. 

”Modsat motoriske og sproglige udfordringer, som oftest opdages med det samme, er synsvanskeligheder mere skjulte og kommer oftest til udtryk i mere krævende aktiviteter, som ikke er noget, patienten er i gang med de første par dage efter en skade på hjernen. Desuden vænner hjernen sig overraskende hurtigt til forstyrrelserne i synet. Jeg har mødt mange patienter der ikke var klar over, at de havde fået et pludseligt opstået stort synsfeltudfald,” siger Ro J. Robotham.

Alt for store forskelle på synsudredning i praksis
Selvom synsvanskeligheder kan være vanskelige at opdage, er de en hyppig følge efter erhvervet hjerneskade. Cirka 60 procent af stroke patienter har visuelle perceptuelle eller visuelle opmærksomhedsforstyrrelser, men ifølge Ro J. Robotham kan procentdelen være endnu højere, da studier kun har undersøgt nogle aspekter.

Hun oplever, at der i det seneste årti er kommet større fokus på området. Nye forskningsprojekter er blevet sat i gang, og nogle hospitalsafdelinger er begyndt at have et særligt synsteam, der tværfagligt har blik for at udrede synsvanskeligheder. Problemet er bare, at der ikke er en ensartet praksis for, hvordan hospitalsafdelinger herhjemme udreder for synsproblematikker. 

”Der er alt for stor forskel på, om og hvordan patienterne bliver udredt. Vi har brug for en retningslinje, der siger, at alle patienter, der har en hjerneskade, kan få en screening for deres visuelle funktion, inden de bliver udskrevet fra hospitalet. I hvert fald som minimum patienter med skader bagest i hjernen, som vi ved har markant øget risiko for følger på synet. Det er så afgørende for så mange dele af rehabiliteringen med en tidlig screening, så det er faktisk for dårligt, at vi ikke gør det,” siger Ro J. Robotham.  

En god udredning kræver samarbejde på tværs
Løsningen er ifølge Ro J. Robotham ikke lige for. Der mangler gode screeningsredskaber, som bredt kan dække de mange forskellige synsvanskeligheder som kan følge efter en erhvervet hjerneskade: 
 ”Internationalt er der ved at blive udviklet screeningsredskaber, der kan dække mere bredt og er hurtige at gennemføre, men de er ikke tilstrækkelig valideret endnu. Indtil videre må vi derfor basere screeningerne på de redskaber, der allerede findes og er gode erfaringer med,” siger Ro J. Robotham.
 
Fagprofessionelle skal også blive endnu bedre til at arbejde sammen på tværs af faggrupper, anerkende egne begrænsninger og trække på andres styrker.

”Mine styrker som neuropsykolog er for eksempel de visuelle kognitive forstyrrelser og opmærksomhedsforstyrrelser, mens andre har større kompetencer inden for andre aspekter af synsprocessering, som for eksempel okulomotoriske forstyrrelser. Vi skal tale mere åbent om, at både den indledende udredning og den efterfølgende rehabilitering kræver et tæt samarbejde mellem en lang række faggrupper og bedre koordination i alle faser efter en skade på hjernen,” siger Ro J. Robotham.



Redaktør