Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Forskning skal afklare effekten af computerbaseret kognitiv rehabilitering

​Kan træning af kognitive funktioner på en skærm blive et nyttigt supplement i neurorehabiliteringen? Dét spørgsmål søger neuropsykolog og ph.d.-studerende Katrine Sværke svar på i sit ph.d.-projekt.​

Stockphoto af hænder og tastatur. Colourbox.com
Foto: Colourbox.com
Computerbaseret kognitiv rehabilitering bliver ofte omtalt som én samlet metode. Men ifølge neuropsykolog og ph.d.-studerende Katrine Sværke dækker betegnelsen over meget forskellige typer af digitale programmer, som ikke nødvendigvis bør vurderes under ét.

- Vi snakker meget om computerbaseret kognitiv træning som én ting i rehabiliteringen. Men der er rigtig mange digitale programmer derude, som f.eks. handler om, at man kan optimere sin hjerne eller måske forebygge neurologiske sygdomme ved at træne hjernen. Der er også mange forskellige udbydere, en meget aktiv tech-branche, og meget varierende kvalitet, fortæller Katrine Sværke.

Hun stiller spørgsmål ved, om det giver mening at samle alle former for computerbaseret træning i én kategori:

- Alene det, at vi i neurorehabiliteringen omtaler det som én genoptræningsmetode, er et problem. Det slører forskellen mellem de mindre gode og de rigtig gode klinisk, udviklede programmer. Alt bliver blandet sammen, også i forskningsreviews på området.

Evidensen er fortsat begrænset

Interessen for computerbaseret rehabilitering er stor i neurorehabiliteringen, men forskningsgrundlaget er fortsat usikkert.

Det er blandt andet derfor, at Katrine Sværke har valgt at undersøge området i sit ph.d.-projekt om computerbaseret kognitiv rehabilitering.

- Virker det, eller virker det ikke? Det er dét, der er så svært at svare på. Evidensen er begrænset. Du kan altid finde et studie, hvor det virker, og et andet, hvor det ikke gør, siger Katrine Sværke.

Selv om evidensen fortsat er usikker, er interessen for computerbaseret kognitiv rehabilitering ikke opstået uden grund. 

Efter en erhvervet hjerneskade oplever en stor andel af de ramte kognitive vanskeligheder. Men kun få henvises til neuropsykolog med henblik på kognitiv rehabilitering. I en undersøgelse af patienter med stroke har Katrine Sværke m.​​fl. fundet, at 16 pct. af mænd og 9 pct. af kvinder blev henvist til en neuropsykolog som en del af deres forløb. 


Katrine Sværke peger på, at kognitiv rehabilitering ofte er dyrt, da det typisk foregår som 1:1-sessioner med specialiseret personale. Dermed kan computerbaseret kognitiv rehabilitering være et oplagt bud på et billigt, fleksibelt og let tilgængeligt supplement i neurorehabiliteringen. De digitale løsninger kan potentielt gøre det muligt at tilbyde træning til flere personer ad gangen, samtidig med at man kan følge, hvor meget der trænes, og hvordan deltagerne udvikler sig.

Men hun understreger, at potentialet afhænger af, om indsatsen rent faktisk virker:

- Så har vi en kløft mindre. Hvis det altså virker.

Kan træningen bruges i hverdagen?

Et af de centrale spørgsmål i forskningen handler om overførbarhed. Altså om de færdigheder, der trænes på skærmen, også kan bruges i hverdagen.

- Hjernen er meget indlæringsspecifik. Sat på spidsen, så bliver man med computerbaseret kognitiv læring måske bedre til at spille computer, men ikke nødvendigvis bedre til at handle nede i Netto og have overblik, mens man handler, fortæller Katrine Sværke.

Hun forklarer, at mange af de tilgængelige programmer bygger på meget specifikke øvelser:

- Man skal huske flere og flere ting i hovedet, lave hovedregning og den type af ting. Du bliver f.eks. bedre til hovedregning. Men kan man så tage det med ud i virkeligheden?

I sit forskningsprojekt anvender hun blandt andet målinger af deltagernes funktion i hverdagen og neuropsykologiske tests for at undersøge netop dette. Men det er ikke enkelt at måle.

- Personer, som har en mild til moderat hjerneskade, er ret selvstændige. De scorer ofte højt på mål for hverdagsfunktion (i-ADL-vurdering), fordi de måske kan gøre rent eller lave mad. Men det fortæller os ikke, at selvom de har fået lavet lasagnen, så har de været nødt til at tjekke opskriften 40 gange undervejs, og at den er brændt på, fortæller Katrine Sværke.

​Portrætfoto af Katrine Sværke (privatfoto)
Neuropsykolog og ph.d.-studerende Katrine Sværke forsker i computerbaseret kognitiv rehabilitering inden for neurologien. Computerbaseret kognitiv rehabilitering består typisk af digitale øvelser, der træner funktioner som hukommelse, opmærksomhed og arbejdshukommelse.


Forventer resultater i foråret 2027

I Katrine Sværkes ph.d.-projekt har deltagerne trænet én time om dagen fem dage om ugen over otte uger, svarende til 40 timers træning i alt. Det er langt mere end i andre sammenlignelige studier på området, påpeger hun. Men om det virker, ved forskerne endnu ikke. 

Den sidste projektdeltager afslutter efter planen forløbet i februar 2027.

Indtil videre har Katrine Sværke observeret, at mange af deltagerne oplever træningen som meningsfuld, og at det kan også have en værdi i sig selv.

- Deltagerne oplever en følelse af empowerment i stil med: ”Nu er jeg sådan en, der selv går hjem og genoptræner. Jeg er sådan en, der gør noget.”

Katrine Sværke understreger, at der er tale om deltagernes egne oplevelser og ikke endelige forskningsresultater. Hun mener derfor, at forskningen fortsat må afklare, hvilken værdi computerbaseret træning har.

- Det gode spørgsmål er: Når computerbaseret kognitiv læring er så indlæringsspecifik, hvad er værdien af det så i neurorehabiliteringen? Det er det, vi prøver at finde ud af i vores studie. Er det en effektiv, nem og billig løsning, eller skal man ikke bruge penge på det.

Katrine Sværer skal forsvare sin ph.d.-afhandling i november 2026, og de endelige forskningsresultater forventer forskningsgruppen at kunne præsentere i foråret 2027. ​​

Ph.d.-forsvar af Katrine Sværke

Katrine Sværke forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen: 'Computer-based Cognitive Rehabilitation of Acquired Brain Injuries and Neurological Disorders' den 20. november 2026 kl. 14-17 i lokalet 'Vingevalnød' i Fælleshuset, Nielsine Nielsensvej 12, Bispebjerg Hospital.

Læs mere i ph.d.-kalenderen hos Københavns Universitet​ (åbner på ny side)

Om forskningsprojektet

Forskningsprojektet undersøger computerbaseret kognitiv rehabilitering hos personer med neurologisk sygdom og erhvervet hjerneskade.

Deltagerne træner 40 timer over otte uger. I studiet sammenlignes specifik træning (et klinisk udviklet program) med andre stimulerende aktiviteter på computer (puslespil og f.eks. Candy Crush Saga).

Studiet undersøger blandt andet, om træningen forbedrer deltagernes arbejdshukommelse og andre kognitive funktioner, og om eventuelle forbedringer kan genfindes uden for selve træningsprogrammet.

Sidste projektdeltager forventes afsluttet i februar 2027.

Af Maria Stove, Videnscenter for Neurorehabilitering
​



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden