Hvert år overlever mere end 3000 danskere indlæggelseskrævende hovedtraumer på grund af blandt andet fald-, sports- og trafikulykker. En mindre del får svære skader på hjernen, som kan udløse en kortere eller længerevarende tilstand af forvirring og hukommelsesproblemer, kaldet posttraumatisk amnesi (PTA) eller konfusionstilstand.
Forskere fra Aarhus Universitet, Videnscenter for Neurorehabilitering, Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader og Regionshospitalet Hammel Neurocenter har udviklet en prognosemodel, som kan estimere sandsynligheden for ophør af PTA hos patienter med moderat til svær traumatisk hjerneskade.
Varighed af PTA vigtig for rehabiliteringen
I studiet bruger forskerne en række prædiktorer til at forudsige varigheden af PTA. Varigheden af PTA er defineret som antallet af dage fra den traumatiske hjerneskade, til patienten igen har sammenhængende dag-til-dag hukommelse, det vil sige at den anterograde hukommelse er genoprettet.
I neurorehabiliteringen er det vigtigt at kunne vurdere den forventede varighed af konfusionstilstanden. Det har betydning for planlægningen af rehabiliteringsindsatserne og kan samtidig være en indikator for det videre forløb og outcome efter erhvervet hjerneskade.
- Prognosen er ikke et facit, der erstatter den kliniske vurdering, men en prognose, der understøtter en mere gennemsigtig dialog med patienter og pårørende, så de får et bedre grundlag for at afstemme forventninger til den kommende tid, uden at prognosen kommer til at definere udfaldet, fortæller leder af studiet Lars Evald, der er forskningsansvarlig neuropsykolog på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Alder og sværhedsgrad har betydning for prognosen
Modellen viser, at sandsynligheden for ophør af PTA blandt andet hænger sammen med personens alder og sværhedsgraden af hjerneskaden. I den fuldt justerede model er det at være mand, have en højere alder samt en sværere skade forbundet med lavere sandsynlighed for ophør af PTA.
Eksempelvis ser vi ved hjælp af modellen, at 99 procent af patienterne under 30 år med et svært hovedtraume har en estimeret sandsynlighed for at komme ud af PTA inden for ét år, mens den tilsvarende sandsynlighed er 72 procent for patienter over 60 år.
- Overordnet viser modellen, at jo yngre patienten er, og jo mindre alvorlig hjerneskaden er, desto større er sandsynligheden for at komme ud af PTA inden for det første år, fortæller Lars Evald.
Ved meget svær hjerneskade er prognosen dårligere. Her er de estimerede sandsynligheder for ophør af PTA inden for ét år henholdsvis 62 procent for de yngste og 24 procent for de ældste patienter.
Lars Evald understreger, at der er behov for yderligere validering, før modellen kan anvendes i klinisk praksis.
Prognosemodellen er udviklet på baggrund af en landsdækkende kohorteundersøgelse blandt 955 personer med erhvervet hjerneskade, som har modtaget rehabilitering på specialiseret niveau. Data stammer fra Dansk Hovedtraumedatabase, og resultaterne er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Archives of Physical Medicine and Rehabilitation.
Læs artiklen i Archives of Physical Medicine and Rehabilitation (åbner på ny side)
Posttraumatisk amnesi
Posttraumatisk amnesi, også kaldet konfusionstilstand, er som oftest en midlertidig tilstand, som ses efter et hovedtraume.
Patienter, der er i PTA, vil have svært ved at fastholde opmærksomheden i længere tid. De vil blandt andet have svært ved at indlære og huske nye ting, der er sket efter skaden. Patienten vil måske kun kunne huske brudstykker eller slet ingenting, siden skaden skete.
Patienten i PTA har begrænset indsigt i egen situation, kan ikke huske, hvad der er sket efter skaden, og der kan også være erindringer fra tiden før skaden, som han eller hun har vanskeligt ved at huske.
Patienten kan ofte have problemer med indlæring, hukommelse, koncentration, planlægning med mere. Han eller hun vil sjældent være i stand til at udføre selv simple opgaver, som for eksempel at gå i bad, tage tøj på eller spise sin mad.
I langt de fleste tilfælde bedres tilstanden gradvist, og patienten får igen en sammenhængende hukommelse. Det ses dog ofte, at der kan være perioder omkring skadestidspunktet og efter, der ikke kan genkaldes.
Af Søren Sander Rasmussen og Maria Stove