Gå til hovedindhold

Webinar: Familien i neurorehabiliteringen – Belastning, behov og konsekvenser

​En skade på hjerne eller rygmarv påvirker hele familien. På dette fødselsdagswebinar bliver du introduceret til Caregiver Burden Scale (CBS), og hvordan skalaen kan anvendes i praksis til at vurdere belastningsgrad hos voksne pårørende. Desuden får du den nyeste viden om langsigtede konsekvenser for børn og unge, som er pårørende i neurorehabiliteringen. 

Tidspunkt Ikon
Dato: 30-04-2026
Tid: 13:00 - 14:30
Sted

​Online

Tilmelding

​Se program
Arrangementet er afholdt.

​​​​​


På webinaret får du som deltager:

  • Viden om belastning og behov hos voksne pårørende, når familien rammes af erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade.
  • Viden om, hvordan Caregiver Burden Scale er bygget op, og hvordan spørgeskemaet og det digitale scoringsværktøj kan anvendes i praksis.
  • Viden om de langsigtede konsekvenser for pårørende børn og unge, og hvad vi fremadrettet kan gøre, for at de får den bedst mulige støtte.

Målgruppe:

Fagprofessionelle som arbejder med rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade og deres familier i regioner, kommuner, private organisationer og selvejende institutioner.

Om webinaret:

En erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade påvirker hele familien.
Hverdagen forandres, roller skifter, relationer og kommunikation kan blive udfordret. Pårørende, herunder både voksne, børn og unge, kan opleve belastninger og umødte behov som konsekvens af de ændrede livsvilkår. Det påvirker ofte både deres mentale og fysiske helbred, livskvalitet og omsorgsbyrde. Vi skal på webinaret høre om, hvilke belastninger og behov voksne pårørende kan opleve.

Som fagprofessionelle har vi en vigtig rolle i at støtte pårørende i at tilpasse sig de nye livsvilkår med målrettede indsatser. Spørgeskemaet Caregiver Burden Scale (CBS) er et valideret redskab, der måler den subjektive belastning hos voksne pårørende til personer med kronisk sygdom. Det kan støtte fagprofessionelle i at identificere særligt belastede pårørende, så de kan få den rette støtte.

På webinaret præsenterer vi spørgeskemaet og det digitale scoringsværktøj, samt hvordan det kan anvendes i praksis som et redskab til at vurdere belastningsgrad.

Derudover sætter vi fokus på den nyeste viden om langsigtede konsekvenser for børn og unge, som er pårørende til en forælder eller søskende med erhvervet hjerneskade eller rygmarvsskade.

Webinaret giver dig den nyeste forskning på området samt viden om CBS, der kan styrke det kliniske arbejde med familier i neurorehabiliteringen.

Tid og sted:
30. april 2026 kl. 13.00 - 14.30 på Microsoft Teams.

Praktisk:

Det er gratis at deltage i webinaret. 
Webinaret vil ikke blive optaget, og deltagelse er derfor kun mulig den 30. april 2026.


Videnscenter for Neurorehabilitering fylder 5 år​

Webinaret er en del af vores fødselsdagspakke, som består af i alt 3 webinarer:

  • Få hånd om trætheden​ – Klinisk model til håndtering af træthed / 20. april 2026 - er afholdt
  • Familien i neurorehabiliteringen​ – Belastning, behov og konsekvenser / 30. april 2026
  • Livet med rygmarvsskade​ – Patientforløb, rehabilitering og aldring​​ /​​18. juni 2026​​​

Se alle arrangementer i kalenderen​​

Læs reportage fra vores fødselsdagsfejring den 18. marts​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden