Gå til hovedindhold

Webinar: Få hånd om trætheden – Klinisk model til håndtering af træthed

​Træthed (fatigue) er en hyppig følge efter en erhvervet hjerneskade og kan påvirke funktionsevne, rehabiliteringsforløb og livskvalitet. På dette webinar bliver du introduceret til en klinisk model til håndtering af træthed, som kan være et godt redskab til at styrke fagprofessionelles muligheder for at forstå, vurdere og håndtere træthed hos personer med erhvervet hjerneskade.

Tidspunkt Ikon
Dato: 20-04-2026
Tid: 13:00 - 14:30
Sted

​Online

Tilmelding

​Se program
Arrangementet er afholdt.

Dekorativ illustration

​​​

​På webinaret får du som deltager:

  • Viden om, hvordan Klinisk model til håndtering af træthed er bygget op, og hvordan den kan anvendes i praksis
  • Forståelse for det samspil af faktorer, der påvirker træthed efter erhvervet hjerneskade
  • Grundlæggende forudsætninger for at begynde at anvende modellen i egen klinisk praksis

Målgruppe:

Fagprofessionelle som arbejder med rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske sygdomme i regioner, kommuner, private organisationer og selvejende institutioner.

Om webinaret:

​Træthed (fatigue) er en hyppig følge efter erhvervet hjerneskade og påvirker den ramtes funktionsevne, rehabiliteringsforløb og livskvalitet. Træthed kan vare ved længe efter skaden, i et komplekst samspil af medvirkende faktorer, og kan være svær at håndtere i neurorehabilitering.

Klinisk model til håndtering af træthed kan være et godt redskab til at styrke fagprofessionelles muligheder for at forstå, vurdere og håndtere træthed hos personer med erhvervet hjerneskade.

Modellen er en teoretisk ramme til at forstå træthed og de faktorer, der påvirker den, og den understøtter systematisk identifikation af aktiviteter og forhold, der udløser træthed hos den ramte.

På dette webinar præsenterer vi modellens opbygning og viser, hvordan den kan anvendes i praksis som et redskab til systematisk udredning og målrettet intervention.

Modellen kan understøtte et fælles sprog og en fælles forståelse for træthedsproblematikken, både i tværfaglige teams og i samarbejdet med den ramte og eventuelle pårørende. Det giver mulighed for at udarbejde individualiserede rehabiliteringsplaner og tiltag, der kan styrke den ramte i at håndtere træthed mere hensigtsmæssigt. Målet er at øge funktionsevne, livskvalitet og sikre, at den ramte får størst muligt udbytte af rehabiliteringsforløbet.

Tid og sted:
20. april 2026 kl. 13.00 - 14.30 på Microsoft Teams.

Praktisk:

Det er gratis at deltage i webinaret. 
Webinaret vil ikke blive optaget, og deltagelse er derfor kun mulig den 20. april 2026.

Videnscenter for Neurorehabilitering fylder 5 år​

Webinaret er en del af vores fødselsdagspakke, som består af i alt 3 webinarer:

Se alle arrangementer i kalenderen​​

Læs reportage fra vores fødselsdagsfejring den 18. marts​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden