Afsnittet har få regler for jer som pårørende. Dog er der enkelte hensyn, vi vil bede jer udvise.
Som udgangspunkt er alle vores patienter svært syge og har brug for mest mulig ro.
Besøgstid
Du er altid velkommen til at besøge dine pårørende på afsnittet. Vi har ingen faste besøgstider. Spørg personalet på afsnittet, hvis du er i tvivl om noget angående besøg.
Opholdssted
Der er opholdsrum til pårørende og mulighed for at opholde sig ude på glasgangen. I har også mulighed for at opholde jer i hospitalets forhal, hvor der blandt andet er bibliotek og læsesal med aviser, blade m.v.
Vi beder om, at I ikke opholder jer på afsnittets gang, heller ikke i kortere tidsrum, både af diskretionshensyn til de andre patienter og for ikke at genere vores arbejdsgange.
Overnatning
Afdelingen har ikke egentlige overnatningsmuligheder for pårørende, men man kan blive tilbudt at blive i afdelingen ved særligt kritiske indlæggelsesforløb. Er det tilfældet, hjælper personalet med at finde en behagelig stol til stuen, eller henviser til pårørenderummet. Af hensyn til de øvrige pårørende på afdelingen, skal beder vi bede dig om at rydde rummet om morgenen.
Hvis du har brug for at overnatte mere end en enkelt nat, er der overnatningsmuligheder på Patienthotellet, Ronald McDonald-huset (kun for pårørende til børn), Hotel Torshavn (færinger) og Det Grønlandske Patienthjem. Personalet på afdelingen kan hjælpe med kontakt.