Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​


​

​​
​

Prostataembolisering

Her kan du læse mere om Prostataembolisering og få svar på de mest almindelige spørgsmål om behandlingen. 


​Prostataembolisering er én blandt flere mulige behandlinger af en godartet forstørret prostata. Prostataembolisering er et minimalt invasivt indgreb, hvor man i lokalbedøvelse, gennem pulsåren i lysken, aflukker (emboliserer) pulsåren til prostata, således at denne skrumper.

I videoerne nedenfor forklarer Overlæge, Professor Andreas Røder fra Afdeling for Urinvejskirurgi mere om både vandladningsgener, behandlingen med prostataembolisering og efterforløbet.

Du finder også en kort beskrivelse af, hvordan du bliver henvist til Rigshospitalet, hvis du har vandladningsgener og kunne være kandidat til prostataembolisering.

Bliv klogere på Prostataembolisering

 
 
 
 Vi gør opmærksom på, at kontrolforløbet efter prostataembolisering er blevet ændret, siden denne video blev optaget. Telefonkonsultationen 1 måned efter prostataembolisering er bortfaldet, men du vil fortsat blive indkaldt til en kontrol i Afdeling for Urinvejskirurgi 3 måneder efter prostataemboliseringen.
 

​​​​​​​​Spørgsmål og svar om Prostataembolisering

1. Jeg har vandladningsgener og er måske interesseret i at blive behandlet med prostataembolisering. Kan jeg selv kontakte Rigshospitalet og få en tid til undersøgelse af, om jeg er kandidat til operationen? 
Nej. Du skal først udredes af en urolog, som skal sikre, at du er kandidat til prostataembolisering. Såfremt din prostata er større end 80 gram, din nyrefunktion er normal og/eller du har anden sygdom, der forhindrer dig i at få foretaget udskrabning af prostata (TURP), så kan du blive henvist af en urolog eller af din praktiserende læge. 


2. Jeg har været hos min egen læge, der har konstateret, at jeg har en godartet forstørret prostata. Kan min egen læge henvise mig til Rigshospitalet med henblik på prostataembolisering?
Ja, din praktiserende læge kan henvise dig, men først når du har fået foretaget en urologisk udredning, som indstiller dig til prostataembolisering. 

3. Jeg har vandladningsgener og min læge har henvist mig til udredning hos en urolog. Hvor lang ventetid er der?
Der er kort ventetid til udredning, som ofte kan være foretaget indenfor 1-3 måneder efter din henvisning.

4. Jeg har været til udredning hos en urolog, der har henvist mig til Rigshospitalet. Hvor lang tid går der, før jeg bliver indkaldt til undersøgelse?
Ventetiden varerier meget. Typisk vil der være 1-2 måneders ventetid på den indledende undersøgelse. Der er 1-3 måneders ventetid på selve operationen.​

5. Jeg har en godartet forstørret prostata, som jeg tidligere er kirurgisk behandlet for, men jeg har fortsat vandladningsgener. Kan jeg blive behandlet med prostataembolisering?
Ja, såfremt en ny udredning viser, at du stadig har behov for kirurgisk behandling af forstørret prostata, og du i øvrigt opfylder kriterierne til prostataembolisering, så kan du blive henvist til dette. Kontakt din egen læge i første omgang.

6.Jeg er/har været i behandling for prostatakræft. Kan jeg få foretaget prostataembolisering?
Prostataembolisering foretages kun i helt særlige tilfælde hos mænd med prostatakræft. Din behandlende urolog skal kontakte Rigshospitalet med henblik på diskussion af den enkelte sag.

7. Jeg er indkaldt til en indledende undersøgelse på Rigshospitalet. Hvad skal der ske til den undersøgelse?
​Den indledende undersøgelse anvendes til at gennemgå dit forløb, gennemgå operationen og snakke om forventninger til behandlingen, bivirkninger og opfølgningsprogram. Ved henvisningen er der som regel bestilt en CT-skanning af dine pulsårer i bækkenet, som skal afgøre, om du kan indstilles til operationen. Resultatet af skanningen gennemgås ved den indledende undersøgelse. 

8. Jeg har været til en indledende undersøgelse på Rigshospitalet, og jeg er indstillet til prostataembolisering. Hvor lang ventetid er der på operationen?
Ventetiden varierer meget, men er typisk 1-3 måneder. Aktuelt behandler vi patienter fra hele Danmark, hvorfor kapaciteten er begrænset. ​

9. Er der noget, jeg kan gøre for at afhjælpe mine symptomer, mens jeg venter på operationen?
Du kan diskutere dette med den behandlende urolog. Der findes medicinsk behandling af godartet forstørret prostata, som kan afhjælpe generne, og som opfordres til at være afprøvet inden operationen. 

10. Hvordan foregår indgrebet, og skal jeg være indlagt efter operationen?
Operationen er ambulant og foregår i lokalbedøvelse. Proceduren tager 1-3 timer og foregår ved, at lægen punkterer pulsåren i lysken med en nål. Herefter indføres specialdesignede katetre ind i pulsåren og prostata fremfindes. Slutteligt injiceres små kugler ind i pulsåren, så den blokeres og blodforsyningen til prostata ophører. Prostata har 2 lapper med hver deres pulsåre, som skal blokeres. Du udskrives 1-4 timer efter operationen er overstået.
Du kan læse mere om operationen i patientvejledningen, som findes her​.

​11. Kan jeg selv køre hjem efter operationen?
Efter operationen skal du blive til observation på hospitalet i 1-4 timer. Herefter kan du sagtens selv køre hjem.

12. Hvad er de almindeligste bivirkninger efter operationen, og hvad kan jeg gøre for at undgå dem?
Efter operationen opstår et ”postemboliseringssyndrom”, som består af flere forskellige symptomer, som rammer i varierende grad hos den enkelte mand. 
Generne starter 12-24 timer efter operationen. Man får smerter i prostata, feber, svien ved vandladning, hyppig vandladning, hovedpine, kvalme, madlede og til tider blod i urinen. Generne kan vare op til 14 dage, men svinder typisk efter 3-5 dage. 
Hvis der opstår: temperatur over 38,5° C, kraftig blødning fra indstikssteder i lysker, infektionstegn ved indstikssteder i lysker, såsom rødme, varme og hævelse, eller hvis prostata hæver op og giver stop på vandladningen, skal du kontakte Afdeling for Urinvejskirurgi.
Hvis du er i tvivl om noget eller har spørgsmål, skal du ligeledes henvende dig til Afdeling for Urinvejskirurgi. Du finder afdelingens telefonnumre her​.

13. Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt efter operationen?
Der er ingen lægelig hindring for at gå på arbejde, men grundet hyppig vandladning og eventuelle bivirkninger kan det for nogle være udfordrende at gå på arbejde de første par dage. Er du påvirket af bivirkninger efter operationen, kan du måske være nødt til at sygemelde dig. 

14. Er der noget, jeg ikke må efter operationen (f.eks. motion/tunge løft)?
Nej. 

15. Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg har spørgsmål, efter jeg er kommet hjem?
I tilfælde af akut sygdom efter operationen kan du kontakte Afdeling for Urinvejskirurgi. Du finder afdelingens telefonnumre her​

16. Skal jeg til kontrol efter operationen på Rigshospitalet? 
Ja, du vil modtage et brev i din e-boks med dato og tid til en kontrol 3 måneder efter prostataemboliseringen. Her skal du møde med fuld blære, så vi kan måle urinens flow og tilbageværende mængde af urin i blæren efter vandladning. 
Du skal også udfylde et DAN-PSS skema (et symptomscore-skema), så vi kan se, om dine symptomer er blevet bedre. Du får dette skema udleveret efter operationen.

17. Kan min prostata vokse igen efter indgrebet – og hvad gør man så?
Der er aktuelt meget sparsom viden om, hvor mange år en prostataembolisering virker, da indgrebet er nyt. Det er også aktuelt usikkert, om indgrebet kan gøres igen, hvis generne kommer påny. 

​Til klinikere

Prostataembolisering er et nyt behandlingsalternativ til kendte indgreb som turp, tumt og prostatektomi. Modellen giver den praktiserende læge et overblik over, hvad der skal til for at patienten er kandidat til en prostataembolisering. ​​​​Klik på billedet for at forstørre. 
​


​

​

​​

​​​
​​
​
​


​

Sidst opdateret:
Redaktør
Webgruppen på Rigshospitalet
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden

Rigshospitalet

Rigshospitalet

Blegdamsvej 9

2100 København Ø

T 35 45 35 45

E

Rigshospitalet

Valdemar Hansens Vej 1-27

2600 Glostrup

T 38 63 38 63​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​