I Afdeling for Transplantation og Sygdomme i Fordøjelsessystemet behandler vi sygdomme i lever, galdegang og bugspytkirtel, og dette arbejde er samlet i ét område. Hvert år vurderer vi ca. 3400 sygdomsforløb indenfor sygdomskategorierne cancer i lever, galdeveje og bugspytkirtel, og vi behandler primær leverkræft, galdegangskræft og levermetastaser - typisk fra tyk- og endetarmskræft.
Behandling
Det er en gruppe af specialister, der i samarbejde med patienten beslutter hvilken behandling, der er den bedste for den enkelte patient. Sygdommens udviklingsstadie afgør, om den bedste behandling er kirurgisk, medicinsk (kemoterapi) eller en kombination af disse.
Langt de fleste patienter vil efter operationen blive tilbudt kemoterapi. Denne behandling foregår på en onkologisk afdeling så tæt ved hjemmet som muligt, idet galdegangscancer- og levercancerpatienter langt overvejende tilbydes kemoterapi på Herlev Hospital.
Opfølgende behandling
Patienter med levermetastaser behandles i samarbejde med den afdeling, som har opereret eller diagnosticeret tyk- eller endetarmskræften. Opfølgningen foregår på lokalsygehus af de kirurger, der behandler tyk- og endetarmskræft der.
Patienter der er opereret for kræft i lever (hepatocellulært carcinom, primær leverkræft), galdegang eller bugspytkirtel tilbydes opfølgning i vores klinik. Her behandles patienter for kirurgiske senfølger og for at bedre livskvaliteten. Det kan både være efter endt opfølgende medicinsk behandling (kemoterapi) og direkte efter en operation.
Læs mere om operationsforløb i informationspjecerne
Læs mere i Patienhåndbogen