Gå til hovedindhold

​​​​​​

Det menneskelige hospital

I Center for Kræft og Organsygdomme arbejder vi med værdibaseret sundhed gennem strategien 'Det menneskelige hospital. Målet er trygge patienter, der i videst muligt omfang kan håndtere deres liv med sygdom og fortsætte deres hverdagsliv.

​Værdibaseret sundhed

​Regionsrådet i Region Hovedstaden ønsker et mere menneskeligt sundhedsvæsen, hvor patienten får den behandling, som giver ham eller hende mest mulig værdi. Det skal ske ved, at sundhedsvæsenet fokuserer på de 3 dimensioner i figuren til venstre: 1) Den patientoplevede kvalitet og effekt, 2) Den faglige kvalitet og 3) God ressourceudnyttelse. Det samtidige fokus på alle 3 dimensioner kaldes også værdibaseret sundhed – forkortet VBS.

Slutresultatet for den enkelte patient er det afgørende, når vi skal vurdere, om sundhedsvæsenet har gjort det godt. Samtidig er det vigtigt, at sundhedsvæsenet fortsat har fokus på sin forpligtelse til at anvende de givne ressourcer bedst muligt til behandling og pleje af alle patienter.



I vores center løser vi mange opgaver, der bl.a. rummer pleje, behandling, forskning, uddannelse og det gode arbejdsliv. Dette notat rummer forslag til, hvordan vi omsætter den ramme, som værdibaseret sundhed udgør, til konkrete handlinger. Det er således en strategi for VBS i CKO - dog ikke en strategi, der dækker over alle opgaver.

Værdibaseret sundhed rummer nye muligheder for at gøre det rigtige og skabe størst mulig værdi for patienterne. Hvor vi tidligere har været meget styret af den aktivitetsbaserede økonomistyring, har vi i dag bedre mulighed for - i alle udviklingstiltag – at have et samtidigt og ligeværdigt fokus på dimensionerne: patientoplevet kvalitet, faglig kvalitet og de rigtige valg/god ressourceudnyttelse. Vi vil gøre det på en måde, hvor vi fortsat finder nye veje, så CKO kan blive et fyrtårn indenfor patientinddragelse, innovation og udvikling til gavn for patienten. Vi vil gøre det på måder, der giver ledere på alle niveauer mod på – og redskaber til - at bane vejen; på måder, der involverer patienter, pårørende og klinikere; og på måder, der medvirker til at øge medarbejdernes trivsel, faglige stolthed og det tværfaglige samarbejde. Sagt med andre ord, det handler rigtig meget om ordentlighed – både i forhold til patienter, pårørende og medarbejdere.



Vi er her for patienterne og VBS understøtter det vedvarende fokus på at fastholde og udvikle patientperspektivet og – samarbejdet. Det lader sig ikke gøre uden dedikerede, handlekraftige medarbejdere, der trives. I disse år mærker vi i stigende grad udfordringer med at tiltrække og fastholde sygeplejersker, men også andre faggrupper oplever udfordringer medkerneopgaven.  De vedvarende forandringer teknologisk, organisatorisk og fagligt fordrer initiativrigdom, ansvarlighed, tværfagligt samarbejde og kompetenceudvikling. Vi tror på, at vi – ved at understøtte netop dette – vil være godt rustet til at tiltrække og fastholde medarbejdere, der trives.

Ved at gøre medarbejdertrivsel til et 4. bærende element i vores værdibaserede tilgang, tilstræber vi at sikre en balanceret og sammenhængende tilgang til CKO's udvikling. De 4 perspektiver konkretiseres således:

Vi søger nye veje, så Center for Kræft og Organsygdomme kan blive et fyrtårn indenfor innovation og udvikling til gavn for patienten.  Vi arbejder ved at

  • Give ledere på alle niveauer mod på – og redskaber til - at bane vejen.

  • Involvere patienter, pårørende og klinikere i udvikling og implementering af løsninger.

  • Øge medarbejderes trivsel, faglige stolthed og det tværfaglige samarbejde.​


​​​​

Omsorg er en kerneydelse​​

Reflektioner og ambitioner for omsorg, tryghed og tillid på Rigshospitalet

Formålet med dette skriv er at beskrive en samlende ramme og retning for Rigshospitalets arbejde for at støtte og fremme omsorg som værdi. Først følger en indkredsning af, hvordan vi kan forstå omsorg – og hvorfor det er så vigtigt at fokusere på omsorg. Dernæst afdækkes aktuelle indsatser, metoder og veje til øget fokus på omsorg de kommende år.



Omsorg er en kerneydelse og skal ses som en integreret del af patienterne og de pårørendes møde med sundhedsvæsenet. Uanset om der er tale om indkaldelse til undersøgelse ved mistanke for kræft, ventetider, svar på henvendelser fra pårørende, beslutninger, samarbejde og kommunikation under behandlingsforløb, eller udvikling og tilrettelæggelse af nye ydelser – så bør omsorg, tillid og tryghed være de værdier, der guider personalet i hverdagen. Og det uanset, om man arbejder som kliniker eller i en udviklings-/støttefunktion. Vi er alle omsorgsgivere!

Disse værdier lever allerede i organisationen – faktisk er de som oftest en væsentlig del af den enkelte medarbejders faglige identitet. Muligheden for at yde omsorg er det, der giver mening i en til tider hektisk hverdag med modsatrettede krav.

Omsorg er under pres. I 2022 kom Etisk Råd med en opfordring til at sætte omsorg på dagsordenen for, som de skriver:

”Stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, aldrig skade”. De fire nøgleord udtrykker et helhedssyn på patienten og på sundhedsvæsenets forpligtelser. Der skal være balance mellem de fire indsatser. I takt med at det moderne sundhedsvæsen er blevet bedre til at helbrede, er det værd at have fokus på, om ’lindre’ og ’trøste’ er gledet i baggrunden, selvom der stadig er behov for at lindre og altid behov for at trøste.”

Hæftet fra Etisk Råd, der allerede har vundet genklang i sundhedsvæsenet og på Rigshospitalet, rummer 7 kernebudskaber om omsorg, herunder at omsorg også er ledelsens ansvar, og at udøvelsen af omsorg er krævende. Der gives ingen opskrifter – men forslag til fokusområder og oplæg til debat.

Omsorg kan mærkes – men ikke altid måles. De seneste årtiers fokus på mål (KPI’er), indikatorer, målinger m.v. kan – i sammenhæng med en stor effektivisering og produktivitetsstigning i sundhedsvæsenet også være med til at forklare, at fokus på omsorg nogle steder har stået lidt i skyggen. Vi er blevet skolet til tænke, at alt skal kunne måles, systematiseres og forbedres. Men vil vi give mere plads og fylde til omsorg, er der noget der tyder på, at vi skal gå nye veje. Veje, der handler mindre om at definere – og mere om at indkredse. Mindre om at forbedre og mere om at give plads til - og gå på opdagelse i. Mindre om at intellektualisere og mere om at eksemplificere.

Det er forskelligt, hvad den enkelte opfatter som omsorg. Analysen af patient- og pårørendebehov, der er blevet lavet til Fremtidens Rigshospital viser, at nogle oplever det som omsorg, når lægen tager styring og ansvar for vigtige behandlingsbeslutninger mens andre oplever det omsorgsfuldt, når der vises respekt for patientens egen viden og overvejelser. Dertil kommer at omsorg er nært knyttet til tryghed og tillid - og en tro på, at man som patient kan stole på høj faglighed og kvalitet i hele patientforløbet.

Omsorgsopgaven er forskellig afhængig af, hvor i organisationen, du befinder dig. For den enkelte kliniker handler omsorg om at være til gavn for den enkelte patient (og i et sammenhængende patientforløb), hvilket nogle gange indebærer mod og kreativitet i fht. at manøvrere indenfor de gældende rammer. På andre niveauer i organisationen skal der ydes ”strukturel omsorg” – hvor stabsmedarbejderen har fokus på at gøre det let for klinikerne at yde omsorg – og hvor ledere ofte må prioritere og sikre ”den bedste omsorg til de fleste”. Det indebærer bl.a. mod til at fravælge ydelser – og et fast blik på at imødegå den stigende ulighed i sundhed.

Omsorg for patienterne er ligeledes nært knyttet til omsorg for personalet. Omsorg for patienter og pårørende kræver vedvarende fokus på at støtte klinikernes muligheder for at yde omsorg i dagligdagen og gennem træning. Og der skal vedvarende være opmærksomhed på klinikernes mulighed for at reflektere over egen praksis – og på at restituere og for at imødegå stress og ”empatitræthed”.

Endelig er det sikkert, at fremtiden kalder på nye veje til at sikre omsorg, tryghed og tillid i takt med øget teknologisk transformation og efterhånden som hospitalets ydelser bliver stadigt mere virtuelle og hjemmebaserede. I en verden, der forandrer sig med stadigt større hast, vil der således altid være behov for at have kontinuerligt fokus på omsorg, tillid og tryghed.​


​Som ovenstående indledning viser, er omsorg mange ting – og en opgave for medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Der bliver også vedvarende fokuseret på det - gennem uddannelse og træning for studerende og nye medarbejdere – gennem programmer som Fundamentals of Care – og gennem transformationer som den, der følger med etableringen af Mary Elisabeths Hospital.

Der er mange gode initiativer i gang på Rigshospitalet, der medvirker til en øget opmærksomhed på patientens perspektiv, præferencer og på at give tryghed og handlekraft til patienterne. Det gælder fx arbejdet med fælles beslutningstagen ved dilemmafyldt behandlingsvalg, implementering af ”samtaler om liv og behandling” ved livstruende sygdom, forbedring af den skriftlige kommunikation med medarbejderne og etablering af stadigt flere hjemmebehandling og fleksible kontaktformer.​


At formulere en ambition for omsorg på Fremtidens Rigshospital handler om at understøtte og udvikle de bedst mulige betingelser for omsorg i hverdagen. I møderne med patienterne. Gennem de betingelser, vi skaber for – og med hinanden. Gennem inspiration og handling – der kan mærkes.

På nogle områder mangler vi en fælles ambition og/eller et fælles afsæt til at komme videre. Det gælder fx i forhold til

  1. At finde vores (ledelses)vej i forhold til at yde omsorg og sikre medmenneskelighed for såvel patienter og pårørende som personale (generelt)

  2. At opbygge en mere systematisk støtte til sårbare patienter og mindskelse af ulighed i sundhed (specifikt)

  3. At give inspiration til – og træning af kommunikation og relationskompetencer, herunder også gennem supervision og andre metoder, der virker regenerativt på personalet​


Principper

  • Mere menneske – mindre hospital
  • Mere ordentlighed – mindre korrekthed
  • Mere indkredsning - mindre definering
  • Mere patientinddragelse i udvikling – mindre ”vi ved, hvad patienterne har brug for”
  • Mere mulighed for at give plads og gå på opdagelse - mindre fokus på at forbedre
  • Mere eksemplificering - mindre intellektualisering

Metoder

  • Der skal sættes ind på mange måder – og mange niveauer
  • Fra erfaring ved vi, at det der særligt hjælper, er inspiration, eksempler og erfaringer fra andre klinikere og fra patienter og pårørende
  • Vi skal sætte nye samtaler i gang der fører til nye handlinger. Fx gennem debatter, at følge hinanden, at følge patienter og meget mere
  • Brug af antropologiske metoder og servicedesign
  • Brug af metoder, der giver refleksion – fx kunst og kultur
  • Brug af metoder, der skaber nye eksperimenter og handlinger – fx leg, antropologi og servicedesign
  • Brug af metoder, der giver ny viden og evidens i nye formater (som fx aktionsforskning)

Hjælp / facilitering af arbejdet

Der er – og skal være – mange måder at gå til opgaven på. Det vigtige er:

  • ​​​​​At initiativer afstemmes med – og efterspørges af klinikerne
  • At man kan få hjælp
  • At man har patienter og patientperspektivet med tidligt og altid tester nye måder at arbejde på med patienter og pårørende, og medarbejdere.​


​​​​



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden