Ernæringsbehov under og efter din transplantation
Under behandlingen kan kroppen nedbryde muskelmasse, især hvis du ikke får nok kalorier og proteiner. Vægttab under behandlingen skyldes ofte tab af muskelmasse, hvilket kan påvirke din livskvalitet, hvordan du tolererer din behandling, og dit generelle velbefindende.
Det er individuelt, hvor mange proteiner og kalorier, du har brug for. Det kommer an på din krop, din sygdom og behandling, samt hvor aktiv du er. Uanset om du normalt vejer for lidt, passende eller for meget, er målet at have en stabil vægt under behandlingen. Din vægt er et godt mål for, om du får nok næringsstoffer. Spørg din læge, sygeplejerske eller diætist om dit konkrete behov for kalorier og proteiner.
Kalorier – en måleenhed for energi
Cellerne i kroppen har brug for energi, som måles i kalorier. Vi får kalorier fra fedt, kulhydrat og protein. Fedt indeholder dobbelt så mange kalorier per gram som kulhydrat og protein. Derfor kan energitætte fødevarer hjælpe med at holde portionsstørrelsen mindst mulig.
Eksempler på energitætte fødevarer:
- Fuldfede mejeriprodukter: Piskefløde, cremefraiche 38%
- Fedtstoffer: Smør, plantebaserede olier
- "Dyppelse": Mayonnaise, pesto
- Det sprøde: Mandler, peanuts, valnødder, solsikkekerner
- Ost: Parmesan, feta, mozzarella, skæreost, brie
Proteiner – cellernes byggesten
Cellerne i kroppen har brug for proteiner, som er byggestenene for muskler og celler. Hvis du får for lidt protein, nedbryder kroppen sin egen muskelmasse for at få protein, da vi ikke har et proteinlager i kroppen på samme måde, som vi har et fedtlager.
Eksempler på proteintætte fødevarer:
- Kød, fisk, fjerkræ og æg: Farsretter, fiskefileter, kødboller, pålæg og pålægssalater, røræg
- Mejeriprodukter: Mælk, kakao, koldskål, ymer, yoghurt, skyr, ost
- Vegetariske alternativer: Soyamælk og -yoghurt, bønner, linser, kikærter
Obs. For at få samme mængde protein som i 100 gram kød eller fisk, skal du spise 300-400 gram tilberedte bælgfrugter.
Undgå at tabe dig
Vend kostpyramiden på hovedet
Sund kost bliver ofte forbundet med at spise magert, spare på sukker og fedt, samt spise masser af frugt, grøntsager og fuldkorn. Det er gode råd for raske mennesker med god appetit.
Hvis du har svært ved at spise nok og holde vægten, skal du se bort fra alle vanlige kostråd. Du skal snarere vende kostpyramiden på hovedet:
- Spis mindre frugt, grøntsager og fuldkorn, da de fylder meget og mætter uden at give nok energi og protein.
- Spis mere fedt og sukker, selv hvis du har sukkersyge (diabetes) eller hjertesygdom.
Spis hyppige små måltider
Hvis du spiser mindre end normalt, kan du få mere energi og protein ved at spise og drikke hyppigere. Prøv at spise eller drikke 6-10 små måltider om dagen. Når det er svært at spise faste måltider, kan flydende kost også være en god løsning. Gør det nemt for dig selv.
Idéer til lette mellemmåltider:
- En kop varm kakao med flødeskum
- En skål koldskål med kammerjunkere
- En lille skål frugtsalat med råcreme eller skyr
- To kiks med brie
- En håndfuld nødder, gerne saltede eller krydrede
- Hummus med grøntsagsstænger
- En flødeis
- Nøddesmør med æblebåde
Drik dig til energi og protein
Det er vigtigt at drikke tilstrækkeligt med væske. Prioriter regelmæssig indtagelse af små mængder væske. Vælg drikkevarer, der indeholder energi og proteiner, for at få den nødvendige ernæring. Hvis du drikker væsker med energi og proteiner, kan du dække en stor del af dit ernæringsbehov gennem disse drikkevarer.
Prioritering af drikkevarer:
Drikkevarer med både protein og energi: Mælk, kærnemælk, drikkeyoghurt, kakao, iskaffe, milkshakes
Drikkevarer med energi: Sodavand, saftevand, juice, smoothies, iste
Drikkevarer uden protein eller energi: "Free/zero"-sodavand, sukkerfri saftevand, te og kaffe, vand
Hvis du har mund- og halsgener
Hvis du har gener i munden eller halsen, kan det være svært at fortsætte med din sædvanlige kost. Vi anbefaler derfor, at du skifter til en blødere kost og inkluderer protein- og energiholdige drikkevarer for at sikre, at dine ernæringsbehov bliver opfyldt.
Inspiration til bløde måltider:
- Grød; havregrød lavet på sødmælk, evt. med honning og rosiner, risengrød, øllebrød med flødeskum
- Kartoffelmos med gryderetter; millionbøf, mørbradgryde, evt. lavet med hakket svinekød
- Flødelegerede supper; aspargessuppe, tomatsuppe, krydret thaisuppe, gerne serveret med kødboller (kan købes på frost), et stykke fisk eller et smilende æg
- Farsretter med sauce; frikadeller med brun sauce, krebinetter med flødestuvede grøntsager, boller i karry, kødboller i tomatsauce med revet parmesan
Hvis du bliver tidligt mæt
Her kan det være udfordrende at få tilstrækkelig energi og protein gennem tre hovedmåltider, som du måske tidligere har spist.
Gode råd, hvis du oplever at blive tidligt mæt:
- Opdel måltiderne: Spis mindre måltider oftere.
- Et "mindre" måltid kan have en størrelse svarende til et mindre glas koldskål eller et bæger købt chokolademousse.
- Hold igen med at spise grove grøntsager og højfiberholdige produkter såsom rugbrød, havregryn og fuldkornspasta, da dette fylder meget i maven.
- Prioriter bløde og flydende fødevarer af protein- og energitæt kvalitet. Se "Inspiration til bløde måltider" under mund- og halsgener i boksen ovenfor.
Hvis du oplever smagsforandringer
Oplever du smagsforandringer, kan det være svært at nyde maden som tidligere. Prøv dig frem for at finde den mad og drikke, du bedst kan lide.
Gode råd, hvis du oplever smagsforandringer:
- Hvis maden smager forkert, kan du prøve dig frem med forskellige fødevarer. For eksempel, hvis alt smager salt, kan du forsøge at "matche" smagsforandringerne, så de indtagne fødevarer smager, som du ville forvente. Det kan i den situation være godt at indtage salte fødevarer såsom pålæg, klassisk aftensmad eller kiks med ost.
- Hvis maden ikke smager af noget, kan du forsøge dig med krydderier, krydderurter og andre smagsgivere i madlavningen. Den tilberedte mad kan også toppes med diverse saucer såsom chiliketchup eller hvidløgsdressing. Vær dog forsigtig med meget krydret mad, da det kan give svie i mundslimhinden.
- Hvis maden smager dårligt, skal du vælge det, der er mindst ubehageligt at spise. Det er vigtigere at få noget i dig, selvom det ikke smager, som det plejer.
Hvis du ikke mærker sult
Hvis du ikke mærker sult, kan det være svært at spise nok, fordi kroppen ikke minder dig om at spise. Én løsning er at gøre måltidssituationen nem og overskuelig.
Gode råd, hvis du ikke mærker sult:
- Strukturér dine måltider ved at sætte alarm på telefonen eller lave et måltidsskema og hænge det på køleskabet som påmindelse.
- Hav små snacks tilgængelige, for eksempel en skål nødder på sofabordet, en portionsanrettet citronfromage i køleskabet, en müslibar i bilen, eller tag en drikkeyoghurt med på gåturen.
Hvis du lider af kvalme
Hvis du har kvalme, kan det være svært at spise og drikke nok. Der findes forskellige typer af kvalmestillende medicin, som du kan få ved at tale med din sygeplejerske eller læge.
Gode råd, hvis du oplever kvalme:
- Kolde retter kan være lettere at spise, da varme retter frigiver lugt ved tilberedning/opvarmning, som kan fremprovokere kvalmen.
- Forsøg at drikke dig til næring, da det at tygge mad kan fremprovokere kvalme.
- Hvis kvalmen er værst om morgenen, så spis små mængder i disse timer, og brug den kvalmefri del af dagen til at få mere energi og protein.
- Frisk frugt kan være nemt og tilfredsstillende at spise, men bidrager ikke meget med energi og protein. Spis det sammen med protein- og energiholdig mad som yoghurt, råcreme, flødeis, peanutbutter eller skyr.
Få rabat på ernæringsdrikke med en grøn recept
Din læge, sygeplejerske eller diætist kan udskrive en grøn recept til dig. Med den får du 60 % rabat på ernæringsdrikke købt på apoteket. Én typisk proteindrik indeholder 300-450 kalorier og 9-32 g protein pr. 125-200 ml.
Typer af ernærings- og proteindrikke:
- Mælkebaserede drikke: Disse findes i varianter som cappuccino, vanilje og chokolade, skovbær og citron.
- Juicebaserede drikke: Disse har typisk mindre energi og protein end de mælkebaserede. De minder om saftevand eller juice og er gennemsigtige, når de hældes op i et glas.
Hvis du har svært ved at drikke ernæringsdrikke, kan du prøve at blande dem med mælk, kakao, juice eller sodavand. De kan også bruges i smoothies eller iskaffe.
I supermarkederne findes der også proteindrikke, der er beregnet til personer med god appetit, og som ønsker at indtage mere protein, hvorfor disse ofte er lave på energi og høje på protein. Hvis du vælger en af disse, kan du overveje at tilsætte ca. en halv deciliter piskefløde for at øge energiindholdet.
Her kan du finde yderligere vejledning
Du kan finde mere inspiration til kost på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside. Her kan du finde mange opskrifter, som kan tilpasses, hvis du har spiseproblemer.