Når dit barn skal bedøves
Der vil altid være en at holde i hånden under bedøvelsen, ofte en af barnets forældre. Nogle børn bliver bedøvet i hospitalssengen, mens andre bliver bedøvet på selve operationsstuen. Det kommer an på sygdommen og måden, barnet skal bedøves. Voksne, der skal med ind på operationsstuen, skal have en kittel, hue og specielle sko på. Når barnet sover, går forældrene tilbage til afdelingen, og venter til personalet giver dem besked om, at operationen er færdig.
Hvor skal pårørende være under operationen?
Pårørende må ikke opholde sig på operationsgangen. Vi anbefaler, at de går tilbage på afdelingen, i cafeteriet eller går en tur. Det er vigtigt, at sygeplejerskerne i afdelingen kan få fat på dem, så husk at lægge et telefonnummer i afdelingen. Vi ringer, når patienten er kommet på opvågningsstuen.
Opvågning
Forældre kan være hos barnet under opvågning på opvågningsafsnittet.
Smerter
Børnesmerteenheden tilser og behandler børn, som er indlagt på Rigshospitalet og har komplekse smerter eller behandles med smertepumpe. Enheden er en tværgående funktion.
Information fra Børnesmerteenheden