Spædbarnsalderen 0-1 år

​Spædbarnsalderen for et tidligt født barn er tiden fra neonatalperiodens afslutning (28 dage efter fødslen) til etårsalderen. I denne periode vokser barnet hurtigt og udvikler sig meget. 

​Beregning af 'den kor​rigerede alder'

Når man vurderer vækst og udvikling hos et tidligt født barn, skal man 'korrigere' for graden af for tidlig fødsel, således at man regner alderen fra den dag, barnet skulle have været født. Dette er vigtigst i de første måneder og mindre vigtigt efter det første år. Læs mere om den korrigerede alder.

Efter 2 år betyder det kun noget, hvis barnet skal scores i en udviklingstest.

Stor variation i normal vækst og udvi​kling

Børn vejer i gennemsnit 9.5 kg. ved etårsalderen. Normalområdet strækker sig fra 7-12 kg., dvs. det er helt normalt, at nogle børn ’kun’ vejer 7 kg. og helt normalt, at andre børn vejer 12 kg., når de er et år.

Når man vurderer et barns vækst, skal man se det 'over tid', dvs. vurdere om væksten sker nogenlunde parallelt med de normale kurver. Man siger at 'barnet følger sin egen kurve'. Det er normalt for tidligt fødte børn, at de er for små/lette i forhold til deres korrigerede alder, når de kommer hjem fra hospitalet.

Hvis alt går vel, vil der komme en periode, hvor de vokser og bevæger sig længere ind i normalområdet. Det kalder man 'catch-up'. Det er ofte en stor lettelse for forældrene at se, at barnet trives, og det er også et godt tegn.

Men mange tidligt fødte børn tager fortsat kun langsomt på lige efter udskrivelsen fra hospitalet, og mange forældre fortsætter hospitalets rutine med at holde nøje øje med hvert måltid og hver ble. Denne kontrol skal helst gradvist forsvinde, og barnet selv overtage styringen og spise, når det er sultent og sove, når det er mæt og træt.

Den gennemsnitlige alder, hvor et barn kan stå selv og tager sine første skridt uden at falde, er mellem 12 og 13 måneder. Men det varierer også fra 9 til 18 måneder, uden der behøver at være noget galt.

Igen må man følge udviklingen over tid for at se, om barnet udvikler sig nogenlunde i det ’normale’ mønster; øjenkontakt, smil, holde og dreje hovedet selv, gribe, sidde, kravle, samle noget op med fingrene, stå med støtte, stå selv, kan gå.

Når barnet udvikler sig støt, er det også et godt tegn.

Læs mere på Sundhed.dk om de færdigheder, som børn tilegner sig i løbet af de første år.

Amning og overgangskost

Når barnet begynder at vise interesse for at få noget i munden, smage, gumle og synke, kan man begynde med at give supplerende kost til amningen.

Barnet skal helst have supplerende kost mindst 5 måneder efter fødslen (svarende til 2 til 4 måneder den korrigerede alder).

Når tidligt fødte børn kan starte ‘tidligere’ end andre børn med supplerende kost, skyldes det at tarmens modning starter, når det får mad, altså lige efter fødslen - også hos tidligt fødte børn.

For at undgå konflikt med amningen skal man:

  • Prøve at undgå flaske
  • Give den supplerende mad med en ske
  • Give den supplerende modermælkserstatning af et krus.

​Vitaminger og jerntils​​kud

Tidligt fødte børn skal have multivitaminer (særlige dråber) indtil udskrivelsen og derefter have D-vitamin ligesom andre børn. Tidligt fødte børn er født med små jern-depoter, og man skal derfor være ekstra opmærksom på jerntilførslen. 

Se Sundheds​styrelsens vejledning. 

Vaccinatio​​ner

Tidligt fødte skal i almindelighed have vaccinationer uden hensyn til den for tidlige fødsel, altså efter kalenderalder.

Det skyldes dels, at immunsystemet 'udløses' ved fødslen, uanset om fødslen er for tidlig eller ej, og derefter normalt fungerer godt, dels at de tidligt fødte børn har brug for den beskyttelse, som vaccinationerne giver og derfor ikke skal vente længere end nødvendigt. 

Men vaccinationerne kommer alligevel ofte lidt for sent i gang, og der kan blive behov for at lave et særligt skema.

Almindelige problemer i spædbarnsa​lderen

Mange børn, som ikke er født for tidligt har problemer i det første halve leveår med spisning, gråd, uro, (‘kolik’), og søvn. Når de begynder at få mere kontakt med andre børn, kommer febersygdommene. 

Tidligt fødte børn har oftere den slags problemer, og det tyder sjældent på alvorlig sygdom eller udgør nogen alvorlig risiko i sig selv. Men det er svært for forældrene, og det kan forlænge eller reaktivere bekymringen for, om barnet overhovedet kan udvikle sig normalt. 

Hvis barnet sover dårligt går det også ud over forældrenes egen søvn, og det gør det ikke bedre.

Alvorlige tegn på aku​t sygdom

Alvorlige tegn på sygdom er fælles for tidligt fødte børn og ikke tidligt fødte. Men både forældre og fagpersoner er mere på vagt, og tidligt fødte børn bliver indlagt på hospital 2 til 3 gange oftere i det første leveår end børn født til tiden.(Ray KN, Lorch SA. Hospitalization of early preterm, late preterm, and term infants during the first year of life by gestational age. Hosp Pediatr. 2013;3:194-203.).

Den hyppigste årsag er akutte vejtrækningsproblemer i forbindelse med luftvejsinfektioner.

Alvorlige tegn på forsinket udvikling ​er, hvis barnet:

  • Slet ikke tager på - eller taber sig.
  • Ikke har sikker øjenkontakt med sine forældre når det er 2 måneder (korrigeret alder)
  • Ikke kan side selv når det er 10 mdr (korrigeret  alder)
  • Ikke kan gå selv, når det er 18 måneder (korrigeret alder).

Anvendt l​itteratur

  • ​​​Ray KN, Lorch SA. (2013) "Hospitalization of early preterm, late preterm, and term infants during the first year of life by gestational age". Hosp Pediatr.;3:194-203.).

Fagligt ansvarlig redaktør: Professor Gorm Greisen
08/02-2016

© Copyright Rigshospitalet, 
Videnscenter for Tidligt Fødte Børn. ​



Redaktør