Forberedelse af overgangen til voksenlivet
Pr. 1. januar 2021 er kommunalstyrelsen pr lov forpligtet til at forberede unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse på overgangen til voksenlivet. Forberedelsen skal starte når den unge er fyldt 16 år og være tværgående og helhedsorienteret og foregå i dialog med den unge og dennes forældre. Forberedelsen bør omhandle vurdering af behovet for hjælp og støtte efter den unge er fyldt 18 år på følgende punkter:
- hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen
- uddannelse
- beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag
- boligforhold
- sociale forhold
Ny sagsbehandler(e)
Når dit barn fylder 18 år, har du ikke mere forældremyndigheden over dit barn, og det er nu som udgangspunkt dit barn, som har den primære kontakt til kommunen. Han eller hun skifter typisk sagsbehandler og flytter fra kommunens børne- og ungeafdeling til én eller flere forskellige afdelinger, som fx afdelingen for voksenhandicap, sundhed eller jobcenteret.
Hvis du ved, at dit barns sygdomsforløb kommer til at strække sig over det 18. leveår, og at han/hun får brug for støtte i voksenlivet, kan I kontakte jeres nuværende børne- ungerådgiver. Ved 16 års-alderen er kommunen forpligtet til at indgå i en dialog med dig og dit barn om overvejelserne om overgangen. Når den unge fylder 17 år, kan I bede om, at kommunen planlægger et overgangsmøde. Vi anbefaler, at I holder mødet senest et halvt år, før dit barn fylder 18 år, så I har tid til at sætte jer ind i de nye regler og organiseringen af voksenafdelingerne. Det vil også give dig mulighed for sammen med dit barn og børne- ungerådgiveren at vurdere om fx tidligere lægeerklæringer er forældede, og om det ville være relevant at indhente en ny, inden dit barn skifter afdeling.
I skal være særligt opmærksomme på, at den støtte, som I har fået på baggrund af ’børneparagrafferne’ i Barnets Lov, som udgangspunkt frafalder den dag, dit barn fylder 18 år. Støtte-kontaktpersonsordningen kan dog forlænges, hvis familieafdelingen vurderer at der skal gives ungestøtte op til det 23. år (læs mere om ungestøtte under ”hjælp og støtte i hjemmet”).
Selvom I kan forberede jer på skiftet i det kommunale system – kan dit barn som udgangspunkt ikke søge om hjælp og andre støtteordninger, før den dag, han/hun fylder 18 år.
Tabt arbejdsfortjeneste
Muligheden for tabt arbejdsfortjeneste frafalder den dag dit barn fylder 18 år. Du vil altså ikke få lønkompensation, hvis du ønsker at følge dit barn til ambulatoriebesøg eller være til stede under hans/hendes indlæggelse. Det vil i særlige tilfælde, være muligt at søge § 118 efter servicelovens bestemmelser, der i en afgrænset periode (max. 6 måneder) kan give en forælder eller et andet familiemedlem mulighed for plejeorlov.
For at kunne søge § 118 skal dit barn have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende eller langvarig lidelse, som kræver omfattende pleje/omsorg i hjemmet eller en længere indlæggelse. Ordningen vil altså ikke dække hyppige ambulatoriebesøg eller indlæggelser. Du skal yderligere have en tilknytning til arbejdsmarkedet og vil ved tildeling af plejeorlov blive ansat af kommunen til en løn på 26.018 kr. pr. måned (2024), som er skattepligtig.
Hjælp og støtte i hjemmet
Hvis dit barn har haft brug for hjælp og støtte i hverdagen, som fx hjælp til at komme i tøjet om morgen, har du som forælder højst sandsynligt været dit barns hjælper og er blevet kompenseret med tabt arbejdsfortjeneste. Denne ordning ophører den dag dit barn fylder 18 år. Herefter kan dit barn være berettiget til hjælp og støtte efter servicelovens § 83, hvor det er kommunen, der skal godkende plejeren. Kommunen vil udregne tidsforbruget på alle opgaver relateret til dit barn, hvilket samlet set kan være mindre end du har været vandt til på tabt arbejdsfortjeneste. Dit barn har mulighed for selv at udpege en person til at udføre de plejemæssige opgaver (§ 94), men det er stadig kommunen, som i sidste ende skal godkende personen.
I skal være forberedte på, at kommunen højst sandsynligt ikke kun træffer beslutninger ud fra dit barns ønsker men også ud fra et økonomisk perspektiv. Det kan fx være billigere for kommunen at få en hjemmesygeplejerske til at hjælpe med morgenrutinerne i stedet for at ansætte dig som forælder. Der er oftest ikke mulighed for fuldtidsansættelse til dig eller andre.
Kommunen skal fortsat tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, selvom dit barn bliver 18 år. Det betyder at I fortsat kan have mulighed for at have en afløser i hjemmet, eller at den unge kan være i døgnaflastning efter serviceloven § 84. Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varig hjælp efter § 83 er opfyldt. Det er kommunen der beslutter, hvem der skal udføre hjælpen, men hjælpen skal tilrettelægges, så den unge kan tage imod hjælpen.
Dit barn har også mulighed for at søge BPA-ordningen (Borgerstyret Personlig Assistance), som har til formål at sikre, at fx unge på trods af et fysisk eller psykisk handicap kan leve et liv så selvstændigt som muligt i egen bolig. Dit barn skal normalt have en betydelig og varig nedsat funktionsevne og et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af almindelig hjemmehjælp og dermed have et behov for særlig støtte til pleje, overvågning og ledsagelse.
For at komme i betragtning til BPA-ordningen skal dit barn være i stand til at kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det betyder, at han/hun fx skal udvælge og ansætte hjælpere, udarbejde jobbeskrivelser og vagtplaner, oplære nye hjælpere og afholde personalemøder.
Fra den unge fylder 15 år, kan der være mulighed for ledsagerordning efter serviceloven § 97, som giver mulighed for at den unge kan få støtte til at komme uden for hjemmet uden sine forældre. Det kan efter en genvurdering fortsættes efter det 18. år. Ledsagerordning er fast 15 timer om måneden, og kan kun bevilliges, hvis der ikke er behov for socialpædagogisk støtte under ledsagelse.
Der er mulighed for at søge om socialpædagogisk støtte efter serviceloven § 85. Det vil typisk være en støtteperson, der kommer i den unges hjem med faste intervaller og arbejder målrettet med den unge efter en handleplan. Det kan være til forskellige formål, herunder hjælp til selvhjælp til at udføre dagligdagens gøremål og støtte til udvikling af færdigheder, fx kunne tage bussen alene, planlægge og udføre madlavning, opvask, tjekke e-Boks mv.
Der er også muligt, at dit barn kan søge ungestøtte (et tilbud til unge i alderen 18-22år), hvis han/hun umiddelbart op til deres 18. år har haft en fast kontaktperson eller været anbragt uden for hjemmet. Formålet med ungestøtte er, at den unge bliver hjulpet og støttet i overgangen til en selvstændig tilværelse ved bl.a. at have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse og anskaffelse af selvstændig bolig.
Merudgifter
Når dit barn fylder 18 år, frafalder din forsørgelsespligt for dit barn, og derfor frafalder dækningen af merudgifter også. I vil altså opleve at tilskud til fx kost, medicin, transport, ekstra vask ophører den dag dit barn fylder 18 år. Det er derfor en god idé at budgettere med dette, da det kan medføre en markant stigende udgift for dit barn.
Dit barn kan søge om støtte til merudgifter efter ’voksenbestemmelserne’. I skal dog være opmærksomme på, at merudgifter efter ’børnebestemmelserne’ også bliver dækket ved midlertidige hændelser eller lidelser, hvor der ifølge ’voksenbestemmelserne’ er et skærpet krav om en varig lidelse eller funktionsnedsættelse, før man kan få støtte til merudgifter. Minimumsbeløbet for at søge om merudgifter er 608 kr. pr. måned (2024) efter servicelovens § 100-merudgifter til voksne.
Medicin kan være dyrt, og selvom dit barn også får medicintilskud, efter han/hun er fyldt 18 år (se under medicintilskud), skal dit barn købe medicin for min. 1075 kr., før han/hun kan få tilskud. Hvis dit barn har svært ved at betale for sin medicin, er det muligt at søge jeres hjemkommune om engangsydelse. Kommunen vil lave en konkret vurdering af det enkelte tilfælde i forhold til dit barns indtægtsforhold og medicinudgiften.
Medicintilskud
Receptpligtig medicin udløser som regel medicintilskud, som automatisk bliver trukket fra ved køb på apoteket. Tilskuddet bliver udregnet efter størrelsen af medicinudgifter inden for en periode på ét år. Så jo større medicinudgifter, jo større tilskud. Den maksimale egenbetaling er 4.575 kr. (2024) om året uanset alder.
Hvor hurtigt tilskuddets størrelse stiger, afhænger af dit barns alder ved starten af tilskudsperioden. Hvis dit barn er under 18 år, får I dækket 60% af medicinudgifterne fra den første krone, I bruger. Når dit barn går ind i en ny tilskudsperiode som 18-årig, vil han/hun først kunne få 50% af medicinudgifterne dækket efter, der er brugt 1075 kr.
Dit barn kan få en henstandsordning, som er en aftale mellem en borger og et apotek om, at den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede medicinbetales i 12 lige store dele. Egenbetalingen for 2024 er på 4.575 kr. Det vil sige, at dit barns månedlige udgift til sit apotek bliver på 382 kr. Dette beløb er ikke inklusive eventuelle gebyrer apoteket måtte have.
Det kan være en god idé at lægge en plan for, hvordan I økonomisk gør, når tilskuddet til medicin bliver reduceret. Læs mere om de forskellige tilskudssatser i nedenstående links.
Hvis dit barns medicin ikke automatisk genererer et tilskud, kan den behandlende læge eventuelt søge om tilskud til medicinen hos Lægemiddelstyrelsen, der ud fra en række kriterier vurderer, om dit barn er berettiget til individuelt tilskud.
Husk, det også er muligt at ansøge kommunen om at dække særligt høje udgifter til medicin, hjælpemidler eller specialkost. Kommunen vil så lave en konkret vurdering af det enkelte tilfælde i forhold til dit barns indtægtsforhold og medicinudgiften. I kan rådføre jer hos dit barns behandlende læge om, hvilke muligheder der er for jer.
Relevante links
Generelle links
Forberedelse på overgangen
Tabt arbejdsfortjeneste
Hjælp og støtte i hjemmet
Merudgifter
Medicintilskud