Ændringer i behandlingen
Efter dit barn er overgået til en afdeling for voksne, vil I højst sandsynligt opleve ændringer ift. den behandling dit barn får tilbudt og den information, som han/hun får. Dit barn kan fx skifte medicin eller få nye anbefalinger ift. alkohol. Dette kan virke uforståeligt og utrygt for mange, da man enten kan blive i tvivl om den behandling, dit barn har fået på børneafdelingen eller blive bekymret for, om voksenafdelingen ved nok om dit barns diagnose og behandling.
Forskellene kan dog oftest forklares ud fra følgende grunde:
Det er begrænset hvor meget medicin, der er testet og godkendt til børn og unge under 18 år. Derfor har voksenafdelingerne mulighed for at ordinere et større udvalg af medicin, som kan have nogle fordele, der er gavnligt for dit barn.
Når dit barn fylder 18 år, begynder han/hun at blive screenet for nye følgesygdomme, som kan udvikles hos voksne men ikke hos børn. Dit barn skal derfor måske undersøges for sygdomme, som ikke har været relevant for børneafdelingen at have fokus på.
Der er langt flere voksne, som lever med en kronisk sygdom end børn og unge. Af den årsag vil mængden af forskningsstudier og udvikling af nye behandlingsmetoder som oftest være henvendt voksne og ikke børn. Det betyder, at anbefalinger og retningslinjer for behandlingen kan være forskellige for børn og voksne. Lægerne vil altid følge anbefalingerne og dermed sikre, at jeres barn får den bedst mulige tilgængelige behandling.
Tavshedspligt og informeret samtykke
Når dit barn fylder 18 år, har du ikke mere forældremyndigheden over dit barn og der træder andre patientrettigheder i kraft, herunder ret til tavshedspligt og informeret samtykke. Samtidigt ved vi, at mange unge har brug for støtte fra deres forældre, særligt når det gælder sygdom og behandling. Det kan derfor være en god ide, at I taler sammen i jeres familie om, hvordan du bedst kan støtte dit barn i de unge voksenår (find inspiration under
”Hvordan kan jeg forberede mig og mit barn på overgangen?”).
Tavshedspligt og aktindsigt:
Ifølge Sundhedsloven har sundhedspersoner tavshedspligt. Når dit barn er UNDER 18 år, har du som forælder dog ret til at blive informeret om dit barns forhold. Der gælder altså ikke tavshedspligt over for forældremyndighedsindehaver(ne). Hvorvidt du har ret til information, hvis dit barn er OVER 15 år, vurderes bl.a. ud fra behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, den unges alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet.
Den, der har forældremyndigheden over en ung UNDER 18 år, har desuden normalt ret til aktindsigt i den unges journal. Din adgang til minSP stopper dog, når dit barn fylder 15 år. Du skal derfor kontakte dit barns afdeling, hvis du ønsker aktindsigt i hans/hendes journal.
Når dit barn fylder 18 år, har læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner tavshedspligt over for alle – også dig som forælder. Du kan altså ikke få udleveret oplysninger om dit barns sygdom, tilstand eller behandling mm. medmindre dit barn giver tilladelse (samtykke) til det, eller du er udpeget som værge.
Det betyder som udgangspunkt også, at du som forældre ikke kan ringe ind med spørgsmål om dit barns behandling eller forløb, og du har ikke længere mulighed for at se i dit barns journal (aktindsigt).
Informeret samtykke:
Fra dit barn fylder 15 år, er det ham/hende, der kan give samtykke (tilladelse) til behandling. Du bliver også informeret og du skal inddrages i dit barns beslutninger.
Også når det gælder unge over 18 år har mange unge har fortsat behov for støtte fra deres forældre, når det gælder komplekse og svære beslutninger.
Du kan finde informationsmateriale henvendt til unge om emnet her
Praktiske ændringer
Samtykkeerklæring; Ved dit barns første besøg på voksenafdelingen skal dit barn udfylde en ny samtykkeerklæring. Du kan forberede dit barn på, at han/hun skal tage stilling til, hvem sundhedspersonalet må videregive oplysninger til omkring helbredsstatus, behandling, indlæggelse mm. Det gælder både praktiserende læge, speciallæger, kommunen og dig, som forælder samt andre ressourcepersoner for dit barn.
Udlevering af medicin; Hvis dit barn får medicin udleveret af ambulatoriet, skal han/hun selv hente det i ambulatoriet. I særlige tilfælde kan det aftales, at du som forælder henter medicinen.
Indkaldelsesbreve og bestilling af konsultationer; Fra dit barn fylder 15 år, er det ham/hende, der modtager indkaldelser til undersøgelser, ambulante konsultationer og indlæggelser. Dato for nye konsultationstider vil blive aftalt med dit barn ved konsultationerne eller sendt i E-Boks. Indtil dit barn fylder 18 år, får du også indkaldelserne i din e-boks. I appen MinSP kan dit barn få overblik over fremtidige ambulante aftaler. Tilmelding til NemSMS betyder at dit barn, og eventuelt du, får en sms et par dage før ambulante aftaler.
Telefonisk opfølgning på fx undersøgelser/blodprøver; Hvis dit barn har givet samtykke til at du, som forælder, må informeres, kan du ringe til ambulatoriet/afdelingen for at få svar på prøver mm.
Medindlagt forældre
Hvis dit barn bliver indlagt på en afdeling for voksne, er du som hovedregel ikke garanteret en sengeplads på afdelingen (medindlæggelse).
Personalet vil dog bestræbe sig på at finde den bedste løsning, som både imødekommer dit barns og dine behov. Behovet for, at du eller en anden pårørende er medindlagt er ofte størst i de første døgn, indtil der er opnået en fortrolighed og tryghed mellem den unge og personalet.
Hvis pårørende er medindlagt, vil det som hovedregel tælle som en indlagt, hvorfor forplejning og seng følger med i indlæggelsen. I tilfælde af overbelægning vil en medindlagt forælder derfor risikere at få afslag på ønsket om at være medindlagt.
Læs Rigshospitalets retningslinjer om pårørende og mad her.