Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​

Center for Data og Effektforskning

Center for Data og Effektforskning er tilknyttet Mary Elizabeths Hospital og behandler og analyserer landsdækkende data om de helbredsmæssige, sociale og økonomiske konsekvenser af alvorlige sygdomsforløb for børn, unge, gravide og deres familier.

Center for Data og Effektforskning blev etableret med støtte fra Børneriget Fonden og Novo Nordisk Fonden og arbejder for at skabe bedre behandlingsforløb for børn, unge og gravide gennem datadrevet forskning. 

Kombinationen af klinisk viden, epidemiologi og biostatistik bruges til at forstå og forbedre sundhedsforløb på tværs af Danmark. Forskningen spænder fra analyser af store nationale sundhedsregistre til studier baseret på data fra hospitalsforløb og kliniske forsøg. Data anvendes til at identificere sårbare populationer og afdække årsagssammenhænge, som kan danne grundlag for tiltag til gavn for patienterne og deres familier. 

Et centralt fokus er at gøre sundhedsdata lettere tilgængelige og anvendelige, så klinikere og forskere kan træffe beslutninger baseret på solid evidens. Samtidig bruges datadrevet ledelse til at optimere beslutningsgrundlaget for patientbehandling. 

Centeret er tilknyttet Mary Elizabeths Hospital og er etableret i et tæt samarbejde med forskere og klinikere fra hele landet. Centeret arbejder blandt andet med egne forskningsprojekter, eksterne samarbejder og udarbejdelse af rapporter. 

Centeret ledes af professor Lone Graff Stensballe fra Rigshospitalets Afdeling for Børn og Unge.
lone.graff.stensballe@regionh.dk​





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden