Leversygdomme hos børn er sjældne
De fleste af disse børn og unge behandles derfor på en børneungeafdeling med specialviden inden for pædiatriske leversygdomme.
Akut påvirkning af leveren
Børn kan blive udsat for en akut påvirkning af leveren i barnealderen. Hvis det sker, kan der være risiko for akut leversvigt. Dette er potentielt en livstruende tilstand.
Kronisk påvirkning af leveren
Leverpåvirkningen kan også være af mere kronisk karakter, hvor forløbet oftest ikke er akut livstruende.
Årsager
Årsagen til leversygdommen kan være; forgiftning, en autoimmun sygdom i leveren, infektiøse leversygdomme, sygdomme i galdeveje, kirurgiske leversygdomme, stofskiftesygdomme i leveren og systemiske sygdomme, hvor leveren er involveret.
Desværre er det ikke ualmindeligt, at der ikke findes en udløsende årsag til leverpåvirkningen.Behandling
Kirurgiske leversygdomme i barnealderen samt hovedparten af stofskiftesygdomme i leveren behandles på Rigshospitalet på henholdsvis
Afdeling for Børn og Unge med Kirurgiske Sygdomme samt i
Enhed for Medfødte Stofskiftesygdomme.
Behandlingen foregår under indlæggelse primært på sengeafsnit 5061, team 2, og den ambulante behandling foregår i klinik 4271.
Der er specialuddannede sygeplejersker og læger til at varetage behandlingen begge steder.
Lægerne med ansvar for behandling af børn og unge med leversygdomme på Afdeling for Børn og Unge har gennemgået en efteruddannelse i børneleversygdomme efter deres uddannelse som børnelæger.
Europæisk samarbejde
Lægerne har et udbytterigt samarbejde med Afdeling for Tarmsvigt og Leversygdomme på Rigshospitalet, samt andre børnelæger i Europa, der arbejder med leversyge børn og unge.