En enhed, som skal forske, indsamle, systematisere og formidle viden om unges sygdomme, behandling og pleje.
Enhed for Børnesmerter består af 2 smertesygeplejersker med tilknytning til Afdeling for Bedøvelse og Operation i Juliane Marie Centret. Smertesygeplejerskerne arbejder på tværs af alle centre på hospitalet, hvor personalet vejledes i gennemførelse af den bedst kendte smertebehandling både farmakologisk og non-farmakologisk (bl.a. fantasirejser).
Enheden er forankret i Afdeling for Bedøvelse og Operation i Juliane Marie Centret.
Klinik for Ernæringsterapi til Børn og Unge er en tværfaglig enhed. Det overordnede formål for klinikkens arbejde er at få kost og ernæring til at indgå som en integreret del af den samlede behandling og pleje af syge børn. Desuden står klinikken for at uddanne personalet samt igangsætte forsknings- og udviklingsprojekter.
Klinikken er forankret i Afdeling for Børn og Unge.
Rigoland.dk er et nyt dansk website for børn i alderen 5-10 år om krop, sundhed, sygdom - og om hospital. Med animationer, lydeffekter og computergrafik og tilmed speaket af kendte danske skuespillere som Ditte Gråbøl og Dick Kays.
Der er omkring 10.000 personer med sjældne handicap i Danmark. Rigshospitalets Center for Sjældne Sygdomme er en tværfaglig enhed, som samler og koordinerer viden om sjældne medfødte sygdomme, der kræver en særlig indsats af adskillige specialer i sygehusvæsenet. Centret diagnosticerer, kommer med behandlingsforslag og er det samlende og koordinerende bindeled mellem patient og andre undersøgende og behandlende instanser fungerer som base og sikring af sammenhæng og kontinuitet for familierne. Centret er forankret i Afdeling for Børn og Unge.
Gastrointestinale problemer hos børn med kræft - Ph.d. projekt
Projektets formål var at beskrive de hyppige, alvorlige problemer, som børn i behandling for leukæmi gennemgår pga. dårlig ernæringsstatus og komplikationer fra mave-tarmkanalen og at afdække hvilke børn, der især er i risiko for komplikationer. Endelig var det et formål at afprøve forskellige typer behandling
Undersøgelsen er gennemført af læge Bente Andreasen.
Pædiatrisk Efteruddannelse er en etårig efteruddannelse for sygeplejersker, der arbejder med børn. Uddannelsen blev udviklet i BørneUngeProgrammet i 1995, men har derefter været forankret i Juliane Marie Centret.