Gå til hovedindhold

Analatresi

Misdannelse af endtarmens udmunding

 

Analatresi

​En medfødt misdannelse, hvor endetarmsåbningen ikke er normalt udviklet eller er helt fraværrende. Sygdommen rammer 1 ud af 4.500 svarende til omkring 14 nyfødte årligt.

​Om A​nalatresi

Analatresi er en medfødt misdannelse, som ses i forskellige grader. Lav analatresi, hvor endetarmen slutter tæt ved endetarmsåbningen og hvor der ofte er ringmuskel. Høj analatresi, hvor der mangler et længere stykke tarm, og ofte en ikke-funktionel ringmuskel. Der ses ydermere en fistel, der kan gå fra tarm til blære, skede eller mellemkødet.  

År​​sag

Den egentlige årsag til analatresi er ukendt, men formegentlig er der flere faktorer, der er medvirkende til misdannelsen. 

Sympt​omer

Manglende eller underudviklet endetarmsåbning. Ved fisteldannelse med stor åbning er der risiko for at barnet først bliver diagnosticeret ved undersøgelse for eksempelvis forstoppelse. 

Stor og spændt mave. 

Patien​tforløb

Diagn​​ose

Diagnosen stilles umiddelbart efter fødslen, når der ikke ses en normal endetarmsåbning.

Behandl​​ing

  • Lav analatresi: Behandles med operation kaldet mini-PSARP og kan opereres umiddelbart efter fødslen. 
  • Høj analatresi: behandles med operation i tre steps: 
    • 24-48 timer efter fødslen laves en stomi
    • Efter 3-6 måneder udføres PSARP-operation, hvor endetarmsåbningen konstrueres.
    • ​​Efter 6-8 måneder lægges stomien tilbage

Efter operationen 

For at undgå at der dannes arvæv skal der 14 dage efter mini-PSARP eller PSARP-operatoinen foretages daglige dilatationer af endetarmsåbningen. Dette skal gøres indtil barnet bliver ca. 1 år. Forældre vil blive grundigt oplært i dette og vil i den første tid efter operationen komme til ugentlige kontroller i ambulatoriet. 



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden