Pylorusstenose
Pylorusstenose er et snævert område (stenose) i udgangen af mavesækken (pylorus). Hyppigheden er ca. 8 ud af 10.000 spædbørn.
|
Om Stenosis pylori congenita (Pylorusstenose)
Pylorusstenose er et snævert område (stenose) i udgangen af mavesækken (pylorus). Årsagen er fortykket muskulatur i denne del af mavesækken.
Årsag
Familiær dispositioner er almindelig, men genetikken ukendt. Pylorusstenose findes ikke på fødselstidspunktet men opstår i løbet af de første leveuger.
Symptomer
Sygdommen optræder hyppigst mellem 6. og 10. leveuge, men kan debutere så tidligt som 10 dage og så sent som 3 måneder efter fødslen. Hovedsymptomet er kraftige opkastninger, som indeholder ufordøjet føde og aldrig indeholder galde. Opkastningerne er typisk eksplosive.
Patientforløb
Diagnose
Efter indtagelse af føde, kan der ses bølgeagtige bevægelser skråt ned over maven. Den fortykkede pylorusmuskulatur påvises ved UL-scanning.
Med disse fund er yderligere undersøgelser overflødige, og kun i tvivlstilfælde udføres røntgenundersøgelse med kontrast.
Behandling
Ubehandlet fører sygdommen til vægtstagnation og vægttab. Opkastningerne vil føre til dehydrering og forstyrrelser i blodets saltbalance. Operativ behandling foretages efter at væskebalance er genoprettet.
Ved operation spaltes muskulaturen på langs, hvorved slimhinden blottes Indgrebet udføres laparoskopisk eller ved åben operation.
Efter operationen
Efter overstået operation indledes ernæring allerede efter få timer i stigende dosereing.
I nogle tilfælde kan der ses gylpen eller opkastning de første dage efter operation.
Yderst sjældent gendannelsen af stenosen. Sårinfektion eller -ruptur er sjældne. Prognosen er god.