Nyresten
Nyresten er en forholdsvis udbredt sygdom, som rammer ca. hver femte mand og hver tyvende kvinde i voksen-alderen men nyresten kan også ses hos børn om end langt sjældnere.
|
Årsag
Nyresten opstår af mange forskellige årsager, og sygdommen kan være meget forskellig fra person til person. Nogle oplever en enkelt gang i livet at danne en mindre sten, som passerer af sig selv. Hos andre bliver sygdommen kronisk, dvs. at de får hyppigt tilbagevendende nyrestensanfald, som kan have store konsekvenser for livskvaliteten.
Ca. 5 % af alle nyrestenstilfælde skyldes en række sjældne, medfødte sygdomme som f.eks. forstyrrelser i kalk-, aminosyre-, urinsyre- eller oxalsyrestofskiftet. Ved disse tilstande kan der dannes mange nye sten – og dermed gentagne og hyppige nyrestensanfald. Nyren risikerer herved at blive beskadiget. I disse tilfælde kan medicinsk behandling som regel nedsætte risikoen for ny stendannelse. Anatomiske forandringer i urinvejene, som forsinker urinens passage og kronisk nyrebækkenbetændelse kan også medføre hyppig stendannelse.
Patientforløb
Symptomer/diagnose
De hyppigste symptomer der fører til diagnosen nyresten hos børn er blod i urinen, smerter ved vandladning, tilbagevendende klager over smerter i ryg eller mave eller smertetilfælde med kvalme og opkast.
Behandling
Den forebyggende behandling afhænger af den type nyresten. I nogle tilfælde kan dannelsen af nye sten forebygges medicinsk.
Risikoen for nyresten kan nedsættes væsentligt ved at drikke rigeligt vand. Dehydrering kan nemlig medføre nyresten, fordi affaldsstofferne i urinen har svært ved at blive opløst, hvis der indtages for lidt væske.
Kosten kan til dels have betydning. Et stort forbrug af kød (animalsk protein), oxalsyreholdige fødevarer (f.eks. spinat, rabarber, nødder og mørk chokolade) og salt kan øge risikoen for nyresten.
Diabetes og fedme øger risikoen for specielt urinsyreholdige nyresten.
Operation
Hvis nyresten sidder fast i urinvejene var det tidligere ofte nødvendigt at operere åbent for nyresten. Gennem de senere år er behandlingsmetoderne dog forbedrede og langt mere skånsomme. I dag foregår behandlingen oftest med ultralydsbølger, som knuser stenene i små stykker, så de efterfølgende kan tisses ud. I nogle tilfælde foretages kikkertoperation. Enten føres en tynd kikkert gennem urinrør og blære til urinleder og nyrehulrum, eller et kikkertinstrument føres direkte ind i nyren gennem huden. Den sidste metode anvendes specielt ved store sten.
Den bedste behandlingsmetode afhænger af mange ting, f.eks. stenens størrelse, placering, kemiske sammensætning, hårdhed, de anatomiske forhold og andre helbredsforhold, og derfor er det en individuel vurdering, hvilken behandling der er bedst.