Livet efter kræftbehandling

​På denne side finder du gode råd og vejledning til livet efter kræftbehandling i hoved-halsområdet. Se videoer med fagpersoner, der giver gode råd, og læs mere om efterbehandlingen i afdelingen og tilbud om hjemmebesøg.

Vejledningsvideoer

Læge

I denne video fortæller overlæge, ph.d. og klinisk lektor Irene Wessel om perioden efter kræftoperation.

Kontakt på telefon 35 45 60 33.  


Klinisk sygeplejespecialist

I denne video fortæller klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Birgitta Nordenhof om, hvordan menneskets angstforsvar reagerer på alvorlig sygdom. 

Kontakt på telefon 35 45 60 33 eller 35 45 73 81

 Læs mere om rehabilitering ved hoved-halskræft (sundhed.dk)


Rygning og alkohol

Mange beslutter sig for at holde op med at ryge og/eller drikke, når de får kræft i munden eller i halsen.

Det er en god beslutning, fordi forskning viser, at rygning og rygning i kombination med alkohol er en væsentlig årsag til kræft i mund og hals.

Forskning viser også, at rygning kan forsinke sårheling.

Hvis du stopper nu, kan du forbedre din sårheling og forebygge kræft.

Det kan være svært at holde op, og mange har brug for hjælp og støtte til at holde fast i beslutningen.

Du kan få en aftale med rygestopinstruktøren her i afdelingen – spørg i ambulatoriet eller spørg rehabiliteringssygeplejerskerne: 

Telefon: 35 45 73 81, SMS: 61 24 27 64

Mail: rh-oenhudgaaendeteam@regionh.dk


Her er desuden forslag til, hvor du kan henvende dig for at få hjælp til rygestop og problemer med alkohol. 

  

Kræftens bekæmpelse

Sundhed.dk

Alkohold og samfund

  • Alko-linjen eller telefon: 80 200 500 mandag, tirsdag og fredag kl. 11-17, onsdag og torsdag kl. 11-15

Alkoholdbehandling i din kommune

Søg efter tilbud om alkoholdbehandling

  • Vælg tilbudstype: alkohol eller rygestop
  • Vælg region
  • Vælg udbyder: din kommune

 

Ergoterapeut

I denne video giver ergoterapeuterne May-Britt Hildursdóttir Rasmussen og Helena Rebekka Gardy gode råd til patienter, der oplever synkebesvær efter kræftoperation.

Kontakt på telefon 35 45 70 05.


Diætist

I denne video giver diætisterne Isabella Nielsen og Mette Line Sporring gode råd om mad og drikke efter kræftoperation. 

Kontakt på telefon 35 45 81 48.


Fysioterapeut

I denne video giver fysioterapeut Frederik Lehmkuhl Skov gode råd om fysisk aktivitet efter kræftoperation.

Kontakt på telefon 35 45 85 11.


Logopæd

I denne video giver logopæder Marie Groth og Marianne Funck gode råd om talebesvær efter kræftoperation.


Rehabilitering og hjemmebesøg


Rehabilitering

Når du udskrives efter operation for hoved- og halskræft, kan der gå et stykke tid, før du finder dig til rette i hverdagen. Denne proces kalder vi for rehabilitering. Til at bistå dig i denne proces har vi et rehabiliteringsteam med udkørende funktion, der består af sygeplejersker, som er specialister i hoved-og halskræftrehabilitering. 

Formål

Sygeplejerskerne i rehabiliteringsteamet samarbejder med dig og din nærmeste pårørende om at finde frem til dine behov, og de kan hjælpe dig med sygepleje, støtte og rådgivning, så du kan finde dig til rette i hverdagen, når du kommer hjem fra hospitalet, med eventuelle følger efter operationen. 

Eksempler på samarbejde med rehabiliteringsteamet

Sygeplejerskerne i rehabiliteringsteamet kan blandt andet hjælpe dig med smertebehandling, ernæring, kommunikation, og de kan besvare spørgsmål, som du måtte have. Hvis du har behov, kan rehabiliteringsteamet desuden: 

• Formidle relevante informationer og koordinere samarbejdet mellem, dig, din nærmeste pårørende, hospitalet og kommunen.

• Undervise/vejlede din hjemmesygeplejerske i samarbejde med dig og din nærmeste pårørende.

Kontakten mellem dig og rehabiliteringsteamet

Du møder rehabiliteringsteamet inden din udskrivelse. I vil afholde en samtale med fokus på dine behov for hjælp, støtte og genoptræning efter operationen. Efter udskrivelsen bevarer I kontakten i et par måneder via hjemmebesøg, telefon, sms og/eller mail, eller hvad du har behov for.


                     Jette                                       Rebekka                                 Anne Lise


Kontakt rehabiliteringsteamet

Hverdage mellem 8.30-15

Telefon: 35 45 73 81

SMS: 61 24 27 64

Mail: rh-oenhudgaaendeteam@regionh.dk

Kontor: Rigshospitalet, Opgang 7, 5 sal, afsnit 7054.



Efterbehandling i afdelingen


Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi har et tilbud for patienter, der er opereret for hoved- og halskræft, og efterfølgende har komplekse behov for rehabilitering. Kræftrehabiliteringsteamet består af kirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kliniske diætister og rehabiliteringssygeplejersker. Der laves primært en systematisk rehabiliterings behovsvurdering i samarbejder med dig, dine pårørende og det tværfaglige team.

Ud fra din behovsvurdering vurderes det, om du har behov for en rehabiliterende indsats på basalt eller specialiseret niveau. Med udgangspunkt i din vurdering lægges der en plan med fokus på en rehabiliterende indsats.

Teamet kan fx vurdere din synkefunktion, hvilke tiltag der er behov for, vejlede/støtte dig i hvilken form for ernæring, der passer til dig, råd/vejledning til træning eller henvise til kommunale tilbud og råd/vejledning i forhold til hvilke behov din behovsvurdering fokuserer på. 


Opfølgning efter operation


Udskrivelse efter operation

  • Lægen og sygeplejersken forbereder dig på, hvad du skal være opmærksom på, når du kommer hjem, og hvem du skal kontakte, hvis du får forværring af symptomer.
  • Inden udskrivelsen vil du sammen med lægen eller sygeplejersken vurdere, om du har behov for genoptræning, støtte eller hjælp.
  • Husk at stille spørgsmål, hvis du mangler information, eller hvis der er noget, du er i tvivl om.
  • Hvis du derhjemme kommer i tanke om ting, du gerne vil vide mere om eller have forklaret, er det en god ide at skrive det ned og tage det med til næste møde på hospitalet.

Første møde efter operation (sårkontrol og svar på vævsprøver, ca. 2 uger efter operation)

  • Her møder du og dine pårørende lægen og sygeplejersken, som vil høre om, hvordan du har det efter operationen.
  • Du vil også få svar på dine vævsprøver og dermed resultatet af operationen.
  • Der vil blive taget beslutning om evt. yderligere behandling.
  • Sammen vurderer vi, om du har yderligere behov for genoptræning, støtte, hjælp eller information.

Andet møde efter operation (fælleskonference, ca. 2 mdr. efter operation)

  • Her møder du kirurgen, onkologen og sygeplejersken, som vil høre om, hvordan du har det efter operationen.
  • Der vil blive foretaget en undersøgelse af operationsområdet. 
  • Du vil få information om opfølgningsforløbet, hvilke faresignaler du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte ved forværring af symptomer eller bivirkninger.

Fokus på fremtiden efter operation

  • Her deltager du i et møde sammen med 11 patienter og deres pårørende.
  • Til mødet vil der være korte oplæg og samtaler om at styrke sit liv efter operation for hoved-halskræft.

Informationsmøde - med fokus på fremtiden efter operation

Vi fokuserer på fremtiden, og på hvad du skal vide, og hvad du kan gøre for at styrke dit liv efter operation for hoved-halskræft. Til informationsmødet deltager ca. 12 patienter og deres pårørende. Alle patienter har gennemgået operation for kræft i munden eller halsen. Der vil være korte, informerende oplæg og mulighed for at tale med den læge, ergoterapeut, fysioterapeut, diætist, logopæd, socialrådgiver eller sygeplejerske, som holder oplægget. Du får mulighed for at tale med de andre patienter og pårørende. Til mødet vil der være lidt at spise og drikke.

OBS. På nuværende tidspunkt pga. COVID-19 afholdes der ikke informationsmøde med fokus på fremtiden. 


Redaktør