Kræft i hoved- og halsområdet
Flere kræftsygdomme på halsen forekommer med øget hyppighed ved rygning og højt forbrug af alkohol, f.eks. mundhule-, svælg- og strubekræft.
Behandlingen af disse kræftsygdomme foregår i tæt samarbejde med andre afdelinger på Rigshospitalet:
>
Afdeling for kræftbehandlingFå information om kræft i hoved- og halsområdet hos
>
Kræftens BekæmpelseAnsigtsskader
Langt de fleste større ansigtsulykker sker i forbindelse med trafikulykker, vold og falduheld. Det mest almindelige brud i ansigtet er en brækket næse. Mere komplicerede ansigtsskader behandles i et behandlingsteam bestående af tandlæger, øjenlæger, plastikkirurger og neurokirurger.
Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi er tilknyttet Rigshospitalets
>
TraumeCenter
Sygdom i skjoldbrusk- og biskjoldbruskkirtlerne
Patienter med for eksempel trykproblemer pga. en forstørret kirtel undersøges oftest i
>
Afdeling for Nyre- og HormonsygdommeHerefter kommer de, hvis det er nødvendigt, til den videre kirurgiske behandling i Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi på enten Rigshospitalet eller Gentofte Hospital.
Stemme- og halslidelser
Patienter med stemmelidelser behandles af læge og talepædagog. Specielle neurologiske stemmelidelser behandles på Bispebjerg Hospital (udefunktion).
Næse- og bihulelidelser
Patienter med infektioner, for eksempel kronisk bihulebetændelse, er ofte behandlet i flere omgange og gennem længere tid med antibiotika og kæbehulepunktur, før de henvises til afdelingen.
Efter en eventuel operation fortsætter behandlingsforløbet hos en praktiserende øre-næse-halslæge.
Ørelidelser
I afdelingens Center for Hørelse og Balance diagnosticeres og behandles børn med hørenedsættelse og døvhed og voksne inden for specialområder som Cochlear Implant og benforankrede høresystemer (BAHS). Og der tilbydes behandling for svimmelhedssygdom, herunder behandling af komplicerede tilfælde af øresten og flyve- og dykkerrelaterede ørelidelser.
Børn
Børn under 2 år, der skal kirurgisk behandles for deres øre-næse-halslidelse varetages på Rigshospitalet.
> Børn og bedøvelse
Vaskulære læsioner
Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi er ansvarlig for Region Hovedstadens team for vaskulære læsioner i samarbejde med en række andre afdelinger på Rigshospitalet samt afdelinger på andre hospitaler i Regionen.
>
Team for Vaskulære Læsioner