Støtte/funding

Mulighederne

Der findes mange både private og offentlige fonde der støtter medicinsk forskning, blandt andet har Rigshospitalet selv en forskningspulje og administrerer desuden en række mindelegater. Man kan søge penge til en række forskellige formål i forbindelse med medicinsk forskning. Næsten alle vil skulle søge penge til lønmidler, men de fleste også til andre udgifter i forbindelse med deres projekt. 
Vær især opmærksom på, at fondene ofte specifikt definerer, hvilke formål de støtter.

Vær opmærksom på ansøgningsfrister

Man skal desuden være opmærksom på fondenes ansøgningsfrister. Nogle fonde har kun ansøgningsfrist en gang om året, hvorimod andre har halvårlige. Andre har til gengæld ingen specifikke frister, og man kan derfor her sende ansøgninger på hvilket som helst tidspunkt. Derudover kan fristerne ændrer sig fra år til år, og da mange fonde har svartid på flere måneder, er fondsansøgninger noget, der både kræver planlægning og tålmodighed.

Støtte til lønmidler

Som forsker skal du ofte selv sørge for at søge penge til din løn, medmindre din vejleder allerede har fået en bevilling til det. Du kan søge lønmidler hos både private og offentlige fonde, men du skal være opmærksom på, hvad de enkelte fonde giver penge til, da en stor del ikke støtter lønmidler. De fonde der gør støtter lønmidler har ofte specifikke opslag til skolarstipendier og ph.d.-stipendier.

Lønmidler til medicinstuderende

Medicinstuderende der forsker på fuldtid i langt de fleste tilfælde et skolarstipendium på 10.000 kr. om måneden. Det er ofte vejlederen, der skal være den officielle ansøger om et skolarstipendium, men der kan være forskellige retningslinjer for forskellige fonde. 

En ansøgning om et skolarstipendium skal ofte indeholde:
  • En detaljeret projektbeskrivelse af det eller de projekter den studerende skal arbejde med
  • Et budget
  • Vejlederens CV
  • Eventuelt den studerendes CV. 
De fleste fonde prioriterer især de ansøgninger, hvor den studerende har en nøglerolle i projektet/projekterne og altså ikke blot skal indsamle data for andre.

Lønmidler til ph.d.-studerende

Ansøgninger om lønmidler til ph.d.-studerende er mere omfattende, da der er tale om et tre-årigt forløb og væsentlig højere månedsløn. Her er det som udgangspunkt den ph.d.-studerende selv, der er den officielle ansøger. 

Ansøgning om et ph.d.-stipendium skal ofte indeholde:
  • En detaljeret projektbeskrivelse af de projekter der er planlagt at indgå i ph.d.-afhandlingen
  • Et budget
  • En tidsplan
  • CV for den ph.d.-studerende
  • CV for vejleder
  • Eventuelt en udtalelse fra vejleder. 
En ph.d.-studerendes månedsløn er som udgangspunkt budgetteret ud fra, hvad den pågældende ville havde fået, hvis den studerende var ansat i klinikken. 

For ansøgninger om lønmidler til ph.d.-studerende er det en selvfølge, at den ph.d.-studerende har en nøglerolle i projekterne. Fondene lægger især vægt på projekternes indhold og planlægningen af dem.

Økonomisk støtte til andre formål

I mange tilfælde skal der i forbindelse med forskningsprojektet bruges yderligere midler til eksempelvis analyser, udstyr, patientgodtgørelse og rejser i forbindelse med præsentation på kongresser i udlandet. Alt dette kan der også søges penge til hos en lang række forskellige fonde. Kravene til disse ansøgninger kan være meget forskellige, og man skal igen være opmærksom på eventuel specifikation af, hvad fondene giver penge til. Ofte er der specifikke opslag til de enkelte formål, men hos nogle fonde skal formålet blot specificeres i ansøgningen.

Funding og støtte via Rigshospitalet 

Fristerne for de enkelte opslag man kan søge gennem Rigshospitalets finder du på Rigshospitalets intranet under Forside > Forskning > Rigshospitalets forskningspulje, fonde og legater.

Desuden kan man få vejledning og hjælp til ansøgninger via Region Hovedstadens ’Den Grønne Dør’. Den kan du også læse mere om på intranettet under  Forside > Forskning > Hjælp og faciliteter > 'Den Grønne Dør'.


Redaktør