Gå til hovedindhold

Sygeplejestuderende i ambulatorium

​I Afdeling for Led- og Knoglekirurgi uddanner vi sygeplejestuderende på 1., 2., 4., 5., og 6. semester i vores ambulatorium (klinik) på afsnit 7036, hvor vi både modtager ortopædkirurgiske-, plastikkirugiske- og brandsårspatienter.

I vores klinik har vi studerende og elever på alle niveauer, som samarbejder med sygeplejerskerne om den enkelte patient på stuen. Vi har et dynamisk læringsmiljø, hvor sygeplejestuderende inspirerer og lærer af erfarne sygeplejersker med patienten i centrum. ​

Vejledning

Der er et vejlederteam, som består af fire til fem sygeplejersker. Der vil være vejledere tilstede hver dag, så du kan føle dig tryg og velkommen.

Du kommer til at følge sygeplejersker, der brænder for at have med uddannelse at gøre.

Der er tilknyttet en klinisk underviser, der både vejleder dig og vejlederne. Den kliniske underviser står for den overordnede planlægning af dit forløb, undervisning og den faglige refleksion. Derudover samarbejder den kliniske underviser og vejlederne om de obligatoriske studieaktiviteter og dataindsamlingen til interne prøveforløb.

Refleksion​

Refleksion er en vigtig del af at være i klinik og giver mulighed for at lære nyt og erfaringsudveksle. Derfor foregår refleksion og feedback både løbende og ved planlagte seancer med vejledere og kliniske undervisere.

I forbindelse med de obligatoriske studieaktiviteter og skriftlige afleveringer, hæfter vi teori på sygeplejefaglige problemstillinger.

Rammer for læring

Alle studerende og elever får en aktivitetsplan som giver overblik over, hvilke aktiviteter, samtaler o.lign., der er planlagt i forbindelse med forløbet i afdelingen. Derudover indeholder den forslag til fokusområder som kan hjælpe dig i tilrettelæggelsen af forløbet. Du får også en logbog for din klinikperiode. Din logbog skal du og din vejleder krydse af løbende, så I kan se, hvor langt du er nået.

Under hvert semester afholdes der studiesamtaler. Samtaler foregår mellem dig, en vejleder og din kliniske underviser. I den forbindelse skal du udarbejde en individuel studieplan, som du vejledning til.​

Alle studerende følger et patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse. Studerende tilbydes et forløb i vores sengeafsnit 6043, hvor du vil få indblik i bl.a. medicinhåndtering. 

Tværprofessionelt læringsmiljø

I løbet af et semester bestræber vi os på at afholde et tværprofessionelle læringsværksteder, hvor du vil møde studerende fra de andre faggrupper i Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, bl.a. medicinstuderende, fysioterapeut- og ergoterapeutstuderende..

Formålet med at sætte fokus på tværprofessionelt læringsmiljø mellem studerende fra de forskellige faggrupper er at lære af og med og om hinanden med patienten i centrum.​​​


 

Introduktionsprogram

Her kan du finde vores introduktionsprogram

Sidst opdateret:
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden