Gå til hovedindhold

Ernæring

​På denne side finder du gode råd og vejledning til, hvad du kan spise af mad efter din operation i kæben samt hvad der er godt at være opmærksom på.

​Når du er blevet opereret i kæben, vil det begrænse din mulighed for at  indtage  mad.
Efter din operation, vil du have ondt, have begrænset gabeevne, og det er vigtigt, at du ikke bruger dine tænder til at tygge med.  

Ømheden fortager sig omkring ca. 2-3 uger efter operationen. 

Disse faktorer vil begrænse dig i din hverdag og begrænse, hvad du vil kunne spise, men det er stadig meget vigtigt at indtage tilstrækkelig med næring, da dette vil hjælpe din krop til at hele hurtigere, mindske din kvalme og give dig energi.    

Spis mad med mange kalorier og proteiner i
Vi anbefaler, at du spiser mad, som indeholder mange kalorier og proteiner, da det er med til at fremme helingen af sår og hjælper til med at gendanne nyt væv og genopbygge muskler.  

En rigtig sammensat kost med rigelige proteiner hjælper operationssåret og knogler til at hele bedst muligt.

Husk derfor, at 'lidt mad er bedre end ingen mad’

Spis den mad du har lyst til
Spis det mad du har lyst til, men vurdér hvilken mad du kan mose med en gaffel, så du ikke behøver at tygge den. Det er nemmest at mose kogt mad, men stegt mad kan også findeles, hvis du fjerner stegeskorpen først. Du kan fortynde den mosede mad med kogt vand, bouillon, sovs eller mælk/fløde. Spis maden med en lille ske eller gaffel. 

Oversigt over kategorier af mad
Her er der en oversigt over mad, som kan spises, når du har svært ved at tygge – eller ikke kan tygge. 


KATEGORI

SVÆRT AT SPISE UDEN AT TYGGE

MULIGT AT SPISE UDEN AT TYGGE

BRØD

Hvid brød
Rugbrød

Øllebrød med fløde
Te bolle med smør

GRØNT

Rå grøntsager

Kogte grøntsager
Kogte kartofler
Mos og puré

RIS OG PASTA

 

Ris:
Risengrød med kanelsukker og smør
Let overkogte ris med smør
Risotto 

Pasta:
Overkogt pasta
Suppehorn
Ravioli 

VEGETAR

 

Humus
Linsepostej
Dhal (linsesuppe)
Linsefrikadeller

GRYN

Rå gryn

Havregrød
Havregrynskugler
Havregrødspandekager

FRUGT

Tørret frugt

"Hårdt" frugt såsom æbler, pærer mm.

Banan
Melon
Blød frugt
Frugtmos
Frugtgrød med fløde
Smoothie​

KØD OG FJERKRÆ

Kyllingebryst

Skært kød

Langtidstilberedt kød
Kødsovs
Tatar
Kogt kød såsom kødboller
Sylte
Leverpostej/mousse​

FISK

 

Fede fisk såsom laks og torsk
Mousse
Dampet fisk

ÆG

Spejlæg

Hårdkogt æg

Blødkogt æg
Røræg
Omelet med ost
Æg i mad

OST

Skæreost
Emmentaler
Hårde oste

Revet ost på retter
Brie
Smøreost

FEDTSTOF

 

Ekstra olie i mad
Mayonnaise
Nøddeolie i smoothies
Smør
Kokosolie i havregrød

MEJERI

 

Piskefløde
Skyr med honning og blød frugt
Sødmælksyoghurt

Indtag gerne flere små måltider i løbet af dagen
Efter din kæbeoperation anbefaler vi flere små måltider i stedet for tre store måltider. Det kan også være med til at gøre det mere overskueligt for dig som patient, da et måltid godt kan godt tage lang tid at indtage. Derudover besværliggør elastikkerne og den nedsatte gabeevne processen en del. 

​Planlæg dine måltider efter operationen
Forsøg at planlægge dine måltider efter operation i god tid, så du er sikker på at få nok mad. Du kan fx købe ind til mad, som du rigtig godt kan lide, og som er nem at tilberede. 

Din appetit kan være nedsat efter operationen
Det er helt almindeligt at have nedsat appetit efter en operation. Det skyldes, at din krop reagerer med at være i en stresstilstand, når den har været udsat for en operation. Når din krop er i en stresstilstand efter operationen, vil din forbrænding stige, selvom du ligger meget stille. Din muskelmasse og dit fedtvæv mindskes i højere grad end normalt, som kan vare i op til 8 uger efter operationen.  

Vigtigt at du holder dig i gang efter operationen
Selvom du er træt og føler dig uoplagt er det vigtigt, at du kommer op af sengen og får bevæget dig i dagligdagen.  Du heler bedre når din krop bevæger sig, blodomløbet bliver bedre og din appetit vil automatisk stige.  

Det hjælper også på humøret at komme op af sengen.  

Gå eventuelt små turen udenfor, bare husk at pakke dig ind med et tørklæde hvis det er koldt. Det kan føltes meget koldt på hagen og kæben.  

Jo mere du kommer ud af sengen, jo hurtigere kommer du ovenpå. 

Risiko for udvikling af forstoppelse
Du kan få forstoppelse, når du bevæger dig mindre, end du plejer, og af visse typer smertestillende medicin. Du kan hjælpe maven i gang ved at bevæge dig, spise fiberrig mad og drikke rigeligt med vand. De kostfibre, som er gode mod forstoppelse, finder du fx i gryn, grøntsager og frugt. Du kan også få medicin i håndkøb på apoteket, som virker mod forstoppelse. 

Hvad anbefaler vi, at du spiser meget af?  
Der er mange proteiner i fx kød, mælkeprodukter, fisk, ost, ærter, linser og bønner. Nogle af dine måltider kan også være proteindrikke fra supermarkeder eller apoteket, hvis din appetit ikke er så stor. Det er godt at spise flere små måltider i løbet af dagen. 

Du kan gøre din kost rigere på kalorier, fx ved at: 

  • Vælge sødmælk frem for skummetmælk
  • Blande fløde i drikkeyoghurt, kærnemælk eller supper 
  • Komme smør eller fløde i kartoffelmos 
  • Komme rigeligt med smør på brødet 
  • Spise nødder, mandler, peanutbutter, avocado, kokos, oliven, olier og lignende 
  • Komme flødeskum i varm kakao. ​

Sørg for at få B- og C-vitaminer hver dag. B-vitaminer findes fx i fødevarer fra dyr, og C-vitaminer findes fx i grøntsager, frugt og kartofler. Som veganer eller vegetar skal du være opmærksom på at på nok B12-vitamin.  






Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden