Tilskud efter sundhedslovens § 166 kan ydes til tandbehandling hos praktiserende tandlæger, når patienten er visiteret ind i ordningen og har modtaget en individuel bevilling fra Tilskudsordningen.
Starttidspunktet for bevillingen – til forebyggende og behandlende tandpleje – er den dato, hvor Tilskudsordningen har modtaget et underskrevet ansøgningsskema fra patienten.
Denne dato kaldes skæringsdatoen.
Egenbetaling
For behandlinger fra skæringsdatoen og frem skal patienten selv betale tandlægeregninger, indtil den årlige egenbetaling er opfyldt.
I 2026 udgør egenbetalingen 2.380 kr. Beløbet reguleres årligt pr. 1. januar (i 2025 var satsen 2.280 kr.).
Du kan læse om satsernes regulering på retsinformation.dk
Når egenbetalingen er opfyldt, kan klinikken sende efterfølgende regninger for udført behandling elektronisk til EAN-nr. 5798 00102 1302.
Hver regning skal indeholde:
- Patientens fulde navn og CPR-nummer
- Dato for udført behandling
- Ydelseskoder for behandlingsposterne
- Tand nummer og beskrivelse af hver ydelse
Forhåndsgodkendte ydelser og særlige forhold
Tilskudsordningen dækker de forhåndsgodkendte ydelser, som fremgår af den gældende bekendtgørelse om tilskud til tandbehandling. Vi afregner kun ydelser, der er omfattet af den-ne bekendtgørelse, og som er godkendt i den enkelte patients bevilling.
Visse behandlingstyper kræver altid en forhåndsansøgning og særskilt godkendelse fra Til-skudsordningen, før behandlingen må påbegyndes. Det gælder blandt andet:
- Protetik (kroner, implantater, broer, proteser m.v.)
- CBCT-scanninger
- Større operative indgreb
- Rodbehandlinger, der skal udføres i specialtandklinikker
Vigtigt om Sygeforsikringen "danmark"
Hvis Tilskudsordningen betaler regningen helt eller delvist, må tandklinikken ikke indberette behandlingen til Sygeforsikringen "danmark". Der kan ikke ydes tilskud fra privat forsikring til den del af regningen, som dækkes af den offentlige tilskudsordning.
Vigtigt om parodontosebehandling
Det er kun patienter under sundhedsloven § 166, stk. 1, nr. 1 (kræftpatienter der har fået strå-lebehandling i hoved- og halsområdet), der kan få dækket udgifter til parodontosebehandling via ordningen. For alle øvrige patientgrupper (nr. 2–9) omfatter tilskud-det ikke parodontosebehandling. Disse patienter skal selv betale for denne type behandling, udover den årlige egenbetaling i ordningen.