• ​​patie​nter der er genoplivet efter hjertestop uden for hospital
  
• ​pa​tienter med kardiogent shock, akut- og kronisk hjerteinsufficiens
  
• patienter med livstruende arytmier
  
• patienter med torakale aortaaneurismer
  
• patienter med lungeødem
  
• patienter med lungeemboli
  
• patienter med svær hjerteklapsygdom
  
• patienter med septisk shock ved endokardit
  
• den hjertekirurgiske patient til postoperativ optimering mm.  ​

Information til pårørende

​Her kan du læse vores informationspjece til pårørende:

​Personale og besøgstider

Der er tilknyttet en fast stab af læger og sygeplejersker med specialuddannelse inden for hjertesygdomme og intensivterapi. Sygeplejersken og lægen indgår i et tæt samarbejde om behandlingen og plejen af patienten. Pårørende vil også blive inddraget i dette samarbejde, hvis der er ønsker om dette.

Vi har fri besøgstid, og du er som familiemedlem eller pårørende til en indlagt patient velkommen døgnet rundt. Dog tilstræber vi, at der er ro hos patienterne om natten.

Det er vigtigt, at patienten får besøg af sine nærmeste – at han/hun ser kendte ansigter og hører kendte stemmer. Det medvirker til at skabe tryghed.

På grund af trange pladsforhold på stuerne anbefaler vi, at der kun er to besøgende på stuen hos hver patient ad gangen.​

​Afsnittets ledelse

Afsnittets ledes af en teamledelse, der består af en overlæge og 2 oversygeplejersker. Der er også tilknyttet to overlæger, en klinisk sygeplejerske og en lægesekretær til afsnittet.

​Forskning på 2143 ​

Hjertesygdomme, Intensiv behandling afsnit 2143 laver forskning i pleje og behandling af kritisk syge hjertepatienter på højt internationalt niveau. Afsnittet har over de sidste 20 år bygget en stærk forskningstradition og organisation, hvor en stor del af afsnittets patienter og pårørende bliver tilbudt deltagelse i de videnskabelige forskningsprojekter, som foregår i afsnittet.

Afsnittet har fokus på forskning, som skal forbedre pleje og behandling for patienter med kritisk hjertesygdom, og forskningen tager oftest udgang i at forbedre behandling som allerede gives til patienter i afdelingen. Det kan være forebyggelse af komplikationer til behandlingen, mindskning af fx hjerte eller hjerneskade, optimering af behandlingstilbud, for eksempel optimering af medicin dosering, samt valg mellem forskellige behandlingsstrategier, for eksempel sammenligning af to forskellige hjælpepumper til hjertet eller timing af, hvor pumperne mest optimalt anvendes.

Det er særligt fokus på

• patienter der er genoplivet efter hjertestop uden for hospital
• patienter med meget dårlig hjertepumpefunktion
• patienter på mekanisk kredsløbsstøtte (hjælpepumper til hjertet)
• pårørendes oplevelser og reaktioner på patientens sygdom
• opfølgende undersøgelser med fokus på livskvalitet, funktionstab og psykiske senreaktioner på sygdom og intensivopholdet.​
  
  

​Forskning på kritisk syge patienter

På Hjertesygdomme, Intensiv behandling 2143 prioriteres forskning, som skal forbedre pleje og behandling af kritisk syge patienter, højt. Vores mål for forskningsprojekterne er, at de kan gennemføres som en del af den pleje og behandling, der i øvrigt gives til patienten. Mange patienter vil derfor ikke få en markant anderledes behandling ved at være med i forsøgene end ved ikke at være med. Indsigterne fra forsøgene giver mulighed for at optimere vores tilbud til patienterne. Dette har været en af de bærende traditioner i afsnittets forskning og er stadig en hjørnesten i de projekter, som afsnittets læger og sygeplejerske gennemfører.

Afsnittet deltager desuden i en lang række andre forsøg – her under projekter med fokus på bevidstløse patienter med mulig hjerneskade, patienter med blodprop i lungekredsløbet, samt patienter med truende kredsløbskollaps efter blodprop i hjertet. ​

Forskningsetik og godkendelser ​​​

Al forskning er anmeldt og godkendt af de relevante myndigheder, som har særligt fokus på forskning på patienter, der ikke kan give samtykke til at deltage på grund af deres sygdom. Lovgivningsmæssigt kaldes dette at være ‘midlertidigt uden handleevne’. Sundhedsloven og reglerne for udførelse af videnskabelige forsøg giver mulighed for at patienten alligevel kan være med, hvis forsøget er godkendt, og hvis en uvildig læge giver samtykke på patientens vegne. Derudover skal de pårørende spørges om samtykke, så snart det er muligt. Dette sker typisk inden for det første døgn. Senere, når patienten genvinder sin handleevne og selv kan tage stilling, vil patienten skulle give samtykke til at data anvendes, og at der foretages for eksempel opfølgende undersøgelser.

Det er vores erfaring at langt de fleste giver samtykke til at være med i forskningen, og det er vigtigt at understrege at selv om man takker nej, så vil patienten og de pårørende modtage samme behandling, som hvis patienten var med i afsnittets forskning. Det er også vigtigt at deltagelse i forskning aldrig går forud for patientens sikkerhed. Så hvis deltagelsen i et forskningsprojekt skønnes at medføre risiko for patienten, afbrydes det med det samme.

Afsnittets læger og sygeplejersker er til rådighed for spørgsmål og svar om forskningen i afsnittet. Har du deltaget eller deltager i afsnittet forskning og har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til afsnittet.​

​​​Forsknings- og undervisningsforpligtigelse

Rigshospitalet har som universitetshospital pligt til at forske og uddanne personale. Derfor vil mange patienter blive spurgt om deltagelse i forskningsprojekter og/eller møde personale under uddannelse. 
Vil du læse mere om forskning i Afdeling for Hjertesygdomme, kan det gøres her​