Du kan finde faglige vejledninger, instrukser og politikker fra Røntgen og Skanning i Region Hovedstadens fælles regionale dokumentstyringssystem:
Du skal blot søge på Rigshospitalet og Røntgen og Skanning eller på titel eller emne for det dokument du søger efter.
Information om røntgenstråling
Der er udarbejdet fælles information fra radiologiske afdelinger om røntgenstråler, stråledoser, risici og relevante forholdsregler.
Pjecen er udarbejdet for at oplyse sundhedsprofessionelle om risici ved brug af strålekilder og stråleudsættelse. Den indeholder oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger samt dybdegående information om optimal brug af strålekilder og begrænsning af følgerne ved ioniserende stråling, med særligt fokus på røntgenstråling.
Pjecen kan læses i VIP og giver generel information og nødvendig viden til brug i hele regionen, Røntgenstråler og strålebeskyttelse, information til sundhedsprofessionelle
Uddybende information om lokale forhold findes i afdelingens VIP-dokumenter.
EuroSafe Imaging Star
EuroSafe Imaging Star er en international anerkendelse, tildelt af European Society of Radiology, til radiologiske afdelinger der arbejder målrettet med højeste standarder for strålebeskyttelse, billedkvalitet og patientsikkerhed. Afdelinger vurderes gennem en struktureret proces, hvor man dokumenterer arbejdsgange, procedurer og tiltag inden for områder som dosisoptimering, rationale for henvisning, kvalitetskontrol og undervisning. Jo flere kriterier der opfyldes, desto flere stjerner tildeles – op til fem.
At være med på EuroSafe Imagings “Wall of Stars"-liste betyder, at vores afdeling er synlig på en officiel, europæisk oversigt over de bedste inden for sikker billeddiagnostik. Det er et bevis på vores engagement i at opfylde og styrke standarderne for strålesikkerhed og kvalitetsudvikling – og et løfte om, at vi løbende forbedrer vores praksis til gavn for patienterne.
Se EuroSafe Imaging Star certifikat