Som sundhedsadministrativ koordinator på Afdeling for Røntgen og Skanning kommer du til at arbejde i en anderledes sundhedsadministrativ koordinatorstilling i samarbejde med afdelingens øvrige koordinatorer. Vi lægger vægt på, at vores elever kommer til at fungere som en del af teamet og kommer igennem alle de hverdagsopgaver, som vi sidder med i dagligdagen samtidig med, at der er god plads til fordybelse og dygtiggørelse. Perioderne, hvor eleverne er under uddannelse på afdelingen, varierer.
Som sundhedsadministrativ koordinator får du lov at få et indblik i de andre faggruppers hverdag for at opnå en bedre forståelse for faget. Du kommer således til at overvære lægekonferencer og se undersøgelser samt modtage patienter i vores reception. Opgaverne, som vores elever skal nå igennem, er bl.a. at klargøre billeder elektronisk til konference, indhente billeder fra andre hospitaler, besvare forespørgsler pr. telefon, skrive beskrivelser og sende disse til rette instanser og overvære/deltage i en masse administrative opgaver.