Uddannelsen til professionsbachelor i radiografi tager 3½ år og er en kombination af teoretisk og klinisk undervisning. De første 2 år er fælles for alle studerende. Herefter specialiserer den studerende sig i en af følgende studieretninger:
- Radiologisk billeddiagnostik
- Nuklear medicinsk billeddiagnostik
- Stråleterapi
Radiologisk billeddiagnostik ligger inden for vores speciale, og Afdeling for Røntgen og Skanning. I Afdeling for Røntgen og Skanning får den studerende mulighed for at arbejde med konventionel røntgen, CT-scanning, MR-scanning, ultralyd samt gennemlysning og intervention.
Planlægningen og undervisning af de radiografstuderende varetages af uddannelsesansvarlige radiografer, kliniske vejledere og alt det daglige personale.
Link til fælles side om uddannelse (radiografer)